Coor har vundet syvårig IFM-aftale med Bygningsstyrelsen til en værdi af lige over 2 milliarder kroner i hele kontraktperioden. Kontrakten går i drift fra 1. maj 2022 på ca 100 lokationer.
Fra 1. Maj 2022 bliver Coor IFM-serviceleverandør til 18 ministerier og tilhørende styrelser og institutioner. IFM-kontrakten betyder konkret, at Coor skal levere både rengøring, kantineløsninger, mødeforplejning, outdoor vedligehold og vedligehold af tekniske installationer m.m.
I selve udbuddet har Bygningsstyrelsen lagt vægt på parametre som høj kvalitet i løsningerne og bæredygtighed. Og netop stærke serviceløsninger og bæredygtighed og innovation er Coor´s unikke DNA som leverandør, fortæller Jørgen Utzon, administrerende direktør, Coor:
– Bygningsstyrelsen har med denne kontrakt haft nye visioner for fremtidens IFM, og vi er beærede over at skulle føre det ud i virkeligheden. Som serviceleverandør er vi markedets bedste, når det gælder bæredygtig drift og fokus på kvalitet. Sammen vil vi skabe helt nye standarder og ”best-in-class”-løsninger for bæredygtighed og innovation i offentlige IFM-kontrakter. Med kontrakten slår vi vores position som markedsledende IFM-leverandør i Norden fast.