– Vores kunder går mere op i økologi end landsgennemsnittet. Derfor har det altid været afgørende for os at have et stort udvalg af økologiske varer. Men vi vil også gerne tilbyde økologi til lavere priser. Vi gør derfor op med, at det skal være dyrere at købe økologi på nettet, siger kommerciel direktør Morten Viktor, Coop.dk MAD.
Derfor lancerer Coop.dk MAD serien af økologiske/miljømærkede kvalitetsvarer fra Fakta, 365, til samme pris som i discountkæden. Varerne spænder fra økologisk mælk og avocado til pasta og personlig pleje.
Morten Viktor tilføjer, at Coop.dk MAD siden åbningen i 2016 med ”alt det bedste fra Coop” og 8.000 forskellige dagligvarer har fået måltidskasser og intelligente opskrifter, lige som Coop.dk MAD omfatter en række specialbutikker for f.eks. økologi, vegetarer samt Irma Vin og et stort ”Fast lav pris” program.