København har netop fået en ny italiensk restaurant. Navnet er Donna, og restauranten er det seneste ambitiøse projekt fra den københavnske restaurantgruppe Copenhagen Food Collective, der i forvejen står bag nogle af byens mest populære spisesteder.

”Med Donna fortsætter vi i samme retning, som vi startede med Delphine. Vi stræber igen efter at skabe et stort, livligt samlingspunkt med plads til alt fra hyggelige familiemiddage til større festlige begivenheder. Og så har vi taget den et skridt videre på Donna,” siger Christian Lytje, ejer af Cofoco
Menukortet på Donna er stort og består af klassiske italienske retter. Her finder man et stort udvalg à la carte retter bestående af antipasti, pizza, pasta, hovedretter med delevenlige sides, desserter og desuden en set-menu med 5 retter til 395kr.
Fra a la carte kortet vil man kunne bl.a. kunne se frem til cacio e pepe med trøfler flamberet i en stor pecorino direkte ved bordet eller parmigiana di melanzane. På dessertkoret er der bl.a. pavlova, der er stor nok til at dele med hele bordet.
En Italiensk Oase på Vester Voldgade
Donna åbner i forlængelse af det nye boutiquehotel Bella Grande, som Cofoco også står bag. Mens hotellet udstråler en klassisk og afdæmpet elegance, er Donna den festlige nabo. Fra det øjeblik man nærmer dig restauranten udefra, bydes man velkommen af de indbydende mandarinfarvede markiser, der leder tankerne til de charmerende gader i hyggelige italienske byer. Indenfor fyldes lokalerne også af sydlandsk stemning, hvor interiør, stemning og gastronomi tilsammen bringer det bedste fra Italien direkte til hjertet af København.
Donna fordeler sig over flere områder i stueetagen på Hotel Bella Grande og tilbyder følgende sektioner: en attraktiv atriumgård med cocktailbar, en klassisk lounge, en intim og sexet frontrestaurant, private banquetlokaler og en indbydende udeservering, når vejret tillader det.