Carlsberg går nu fuldt ind på markedet i Thailand og sender inden længe flaskeøl i handelen, skriver epn.dk.
Det sker efter bryggeriet i sommer besluttede at etablere et egentligt kontor i Bangkok og allerede nu har nået målsætningen om at sælge fadølsfustager til mindst 150 barer og restauranter i hovedstaden og udvalgte feriebyer.
Carlsberg har ikke produktion i Thailand og planlægger i første omgang at hente øllet fra dets bryggerier i Sydøstasien, herunder et større bryggeri i Sydvietnam.
Klik på overskriften for at læse relaterede artikler.