Den 21. august 2023 åbner Danmarks største leverandør til storkøkken- og gastronomibranchen 1.600 m2 showroom, inspirationskøkken og afhentningslager i Københavns Sydhavn.
”Endelig kan vi tilbyde vores københavnske og østdanske kunder samme superinspirerende faciliteter, som vi tilbyder i Aarhus,” siger Peter Lonnebjerg, administrerende direktør i Bent Brandt.
Familievirksomheden flytter ind på tre etager i Bådehavnsgade 2C ved Sjællandsbroen. Alle virksomhedens produktgrupper er repræsenteret i showroomet, og i inspirationskøkkenet kan de nyeste køkkenteknologier afprøves. Det er også her kok og inspirationskonsulent Dennis Rafn inviterer til workshops med aktuelle emner og spændende gæster.
De produkter, der typisk er brug for, er klar til udlevering fra afdelingens lager. Andre varer leveres til landfaste adresser den følgende hverdag, hvis de bestilles mandag til fredag inden kl. 14, forklarer direktøren.
Bent Brandt har allerede en god position i København og på øerne, hvor seks konsulenter og én projektkonsulent gennem mange år har opbygget tætte relationer.
”Vi glæder os til, at fagfolk kigger forbi, rører ved porcelænet, holder bestikket i hånden og med råd og vejledning fra husets medarbejdere eksperimenterer med at skabe spændende borde og buffeter”.