
Nybo Jensen Konfektion uddelte den nyindstiftede pris ”Årets Uslebne Diamant” på messen Tema 2011. Prisen gik til en ung kokkeelev, der ikke bare er et stort talent i køkkenet, men som også har drive og besidder gode sociale og etiske værdier. Adm. dir. Claus Risborg, Nybo Jensen Konfektion, mener, at fremtidens vindere inden for virksomhedsdrift er dem, der ser muligheder i de bløde værdier i stedet for begrænsninger.
Vinderen blev Mette Dahlgaard Nielsen, der udover æren fik en kokkejakke og en kokkeknap i 14 karat guld med en diamant i toppen til en værdi af 50.000 kr. Alle 45 tilmeldte kokkeelever modtog en ”Diamond” kokkejakke.