Endress+Hauser var de første til at introducere en app til konfigurering af instrumenter via Bluetooth. På denne måde skal man blot downloade appen og være inden for en radius af 20 meter af instrumentet for at benytte den. Især på steder, der er svære at nå, eller på farlige steder, er det meget fordelagtigt at idriftsætte og betjene instrumentet via SmartBlue-appen. Således er sikkerheden i højsædet, da brugeren ikke længere behøver at færdes i farlige områder eller kravle på stiger og andet for at få kontakt til måleren. Man kan simpelthen finde den mest behagelige placering inden for den angivne radius. Selve opsætningen er meget intuitiv og en del kunder har allerede sparet væsentlig tid bare på selve idriftsættelsen.
I forbindelse med vedligeholdelse er alle data altid lige ved hånden i realtid. SmartBlue-appen er baseret på trådløs Bluetooth-teknologi og der kræves ingen separat driver. Dataene sendes i kodet og sikkert format og systemet er godkendt af det anerkendte tyske institut Fraunhofer.
For at øge brugervenligheden har Endress+Hauser valgt at anvende den samme app til flere måleprincipper. I øjeblikket kan man benytte den både på flow og niveau, og det er blot et spørgsmål om kort tid, før flere måleprincipper får inkorporeret den nye innovative SmartBlue-app.
Af samme årsag kan appen nu give en realtidsliste over alle de instrumenter, der sidder på anlægget i et fint samlet overblik.