• Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • MESSEOVERSIGT
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FødevareFOKUS

Fokus på fødevareteknologi og fødevarer

  • Brød og kager
  • Certificering
  • Detailhandel og en gros
  • Drikkevarer
  • Emballage
  • Foodservice
  • Forskning og uddannelse
  • Frugt og grønt
  • Fødevareproduktion
  • Fødevaresikkerhed
  • Konfekture
  • Kød, fisk og fjerkræ
  • Markedsføring
  • Mejeri
  • Messer og konferencer
  • Miljø og sundhed
  • Politik og eksport
  • Råvarer og ingredienser
  • Økologi og bæredygtighed
  • Link til Klimateknologi

FoodserviceFrugt og grøntMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed14. 11. 2024 | Mikkel Bækgaard

Anna driver et vegansk cateringfirma:“Jeg vil hellere inspirere, end jeg vil dømme”

FoodserviceFrugt og grøntMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed14. 11. 2024 By Mikkel Bækgaard

At lave hundrede procent plantebaseret mad kræver, at man vender tingene på hovedet og tænker smag og sammensætning på nye måder. Det mener Anna Guy, som både driver et vegansk cateringfirma og rådgiver og underviser i plantebaseret mad.

Tekst og foto: Mikkel Bækgaard

Når folk vælger at leve vegansk, kan der være mange årsager. For nogle handler det om klima, for andre om dyrevelfærd, og for andre igen om sundhed. Og så handler det for nogle om bare at finde en måde at have det godt på.

Sådan var det for kok Anna Guy, der i lang tid led af en mavesygdom, som ingen rigtigt kunne finde en forklaring på eller en kur mod:

– Jeg prøvede alt muligt, men da jeg som et forsøg begyndte at spise rent plantebaseret, hjalp det rigtigt meget, forklarer Anna Guy, der på det tidspunkt arbejdede med at lave mad i en københavnsk daginstitution.

Det betød ikke blot, at Anna Guy skiftede sin personlige diæt ud med en ren plantebaserede. Det betød også, at hun fik en ny retning i sit professionelle liv – en retning, der gennem flere skridt har ført til, at hun i dag driver sit eget veganske cateringfirma i København med det oplagte navn Veganna. Her laver hun daglige frokoster til omkring 250 personer og løbende mad til et hav af events og fester, ligesom hun rådgiver og underviser om plantebaseret mad.

Satte sig godt ind i ernæringsdelen

Da Anna Guy skiftede til at spise rent plantebaseret, begyndte hun samtidig at udforske den veganske verden på en systematisk og professionel måde. Det skete, mens hun forsøgte at ændre diæten både for sig selv og for børnene i den institution, hun var køkkenleder i:

– Det passede jo rigtigt godt med, at Københavns Kommune havde en miljøpolitik, der også skulle i stand. Så havde de pludselig sådan en som mig, der kunne hjælpe med at udforske det plantebaserede i praksis, fortæller hun. 

Helt konkret begyndte Anna Guy at sætte sig rigtigt godt ind hele ernæringsdelen omkring vegansk mad.

– Da jeg begyndte at spise plantebaseret, blev jeg en rigtig nørd. Jeg tænkte: Hey, hvis jeg begynder at spise sådan her, så bliver jeg også nødt til at sætte mig ind i hele det ernæringsmæssige. Jeg har heldigvis en del viden med om ernæring fra min uddannelse som ernæringsassistent, som jeg kunne bygge videre på. Det betød, at jeg kunne argumentere for mine valg, hvis nogen spurgte ind til det. Jeg kunne argumentere for, at børnene nok skulle få nok kalk og D-vitamin og alt det der. 

Samtidig skulle Anna Guy også lære at lave vegansk mad, så det smager godt, og folk vil spise det.

– Jeg var jo slet ikke vant til at lave plantemad – slet ikke i professionel sammenhæng, og da slet ikke til børn. Så jeg skulle nærmest re-skoles i, hvordan jeg lavede mad. 

Vend tankegangen på hovedet

For Anna Guy har udfordringen med at skabe velsmagende vegansk mad handlet om at vende den traditionelle tankegang på hovedet, når man udvikler sine retter.

– I Danmark har vi den her tankegang om først at tage kødet, så tager vi stivelsen og så tager vi grøntsagerne. Men det er den fuldstændig forkerte rækkefølge. Jeg kigger i stedet på, hvilken grøntsag jeg vil have, og hvilken stivelse skal jeg så have til.

Samtidig bør man ikke bare tænke i erstatning af kødet, men i stedet tænke en ret fra bunden på en anden måde.

– Jeg serverer ikke bare en erstatning for boller i karry. Det kan i stedet være kikærter eller butterbeans i karry. Eller med tofu, siger Anne Guy, der dog også gerne vil tænke i mere kendte retter, når det er nødvendigt:

– Især når jeg laver min firmafrokost, så skal det være noget, som folk kender en lille smule. Så er det måske dahl eller en veggie-bolognese. Man skal jo skelne mellem, hvad det er for et segment, man laver mad til, og i hvilken situation, man skal spise det i. Dog har jeg ikke meget tilovers for de her køderstatningsprodukter, man kan købe – også selvom det for mange kan være en let overgang til at spise plantebaseret.

Umami er den hellige gral

For Anne Guy handler det om at få masser af smag ind i retterne – også selvom man ikke har adgang til kød, mælkeprodukter og æg.

– Man skal simpelthen have fat i sine grundsmage. Og her savner man ofte umami. Men har du ikke umami med, og hvis du ikke tilfredsstiller munden, øjnene og alle sanserne i et måltid, så giver du ikke kunden en god spiseoplevelse. Det er uanset om, det er med eller uden kød, siger Anna Guy, der fortsætter:

– Og det er nok noget det, jeg bruger mest tid på at forklare, hvis jeg er ude som konsulent eller laver kurser. Det er det her med at skabe en sammenhæng af smage i måltidet.

Og så skal man være nysgerrig og udforske de forskellige råvarer, mener hun:

– Det er virkelig learning by doing. Jeg bruger ret meget det her med at tage en grøntsag og så bare gøre alt muligt forskelligt ved den for at se, hvordan den reagerer. Så kan vi stå en hel dag og prøve os frem, forklarer cateringkokken.

Hun nævner i den forbindelse en af sine mest populære retter.

– Det en ret med blomkål i alle mulige varianter. Der er puré af blomkål, syltet blomkål og grillet blomkål. Så er der brunet estragonsmør og hasselnødder og så blå congo-chips oven på. Det er sådan en ret, hvor alt bare spiller, og hvor vi virkelig har udforsket alle aspekter af blomkålet.

Vil ikke pege fingre

Rejsen ind i den veganske verden, har ikke kun ført Anna Guy på en spændende opdagelsesrejse ind i smag og ernæring. Den har også fået hende fra Københavns kommune over en stilling hos Meyers, hvor hun var souschef i deres grønne køkken, inden hun i foråret 2023 endelig slog dørene op til sit eget firma.

– Jeg nåede til et punkt, hvor jeg bare blev nødt til at have mit eget. Ved siden af mit arbejde i Meyers lavede jeg en masse selskaber, og nu var jeg klar til at gå skridtet videre, siger Anna Guy, der efter halvandet år har fire ansatte i sit køkken plus omkring en ti stykker, hun hyrer ind til events.

Og selvom der udelukkende er vegansk mad på menuen – både i Vegannas frokostordninger og til diverse festmenuer – oplever Anna Guy ikke, at det er en hæmsko for hendes forretning. På samme måde møder hun ikke mange fordomme om hendes veganske mad.

– Det er blevet så naturligt og almindeligt at spise grønt mad, at folk ikke reagerer så meget på det. Men jeg er heller ikke dømmende og frelst. Jeg er ikke sådan en, der sidder og peger fingre, hvis du sidder og spiser noget kød. Jeg vil hellere inspirere, end jeg vil dømme. Der er jo ikke nogen, der kan lide at blive rakket ned, fordi de har truffet nogle valg. Der er ikke nogen, der har lyst til at få en pegefinger i hovedet, siger Anna Guy.

Skrevet i: Foodservice, Frugt og grønt, Miljø og sundhed, Økologi og bæredygtighed

Seneste nyt fra redaktionen

Charcuteri kan også være grønt

FoodserviceFrugt og grøntMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed26. 06. 2025

Charcuteri er normalt lavet på kød, men sådan behøver det ikke at være, hvis man spørger slagter Michael Museth. Han har gennem flere år eksperimenteret med plantebaseret charcuteri. Det har givet både spændende resultater og masser af udfordringer. Hvad laver en slagter egentlig? Er det noget

Partnerskab: Madens Folkemøde skal være et fast event i Nykøbing Falster

Messer og konferencer26. 06. 2025

Det var positivt for både antallet af gæster og omsætningen i byens butikker, at Madens Folkemøde i år blev afholdt i Nykøbing Falster. Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune har derfor besluttet at indgå en partnerskabsaftale med Madens Folkemøde og støtte eventet økonomisk de næste tre

To dages burgerfest: Burgerlegenden George Motz vender tilbage til Gasoline Grill

AktueltFoodserviceKød, fisk og fjerkræ26. 06. 2025

Den amerikanske ”Burger Scholar” og manden bag den ikoniske dokumentar HamburgerAmerica, George Motz, gæster Gasoline Grill igen den 2. og 3. juli. Hvis man missede ham i2019 og 2022, får du man en ny og eksklusiv chance for at sætte tænderne i hansverdensberømte Fried Onion Burger – direkte fra

Ni grønne organisationer: Danmark bør bruge EU-formandskabet til at gentænke landbrugsstøtten

LandbrugMiljø og sundhedPolitik og eksportTopØkologi og bæredygtighed26. 06. 2025

Når Danmark overtager EU-formandskabet i 2025, falder det sammen med opstarten af forhandlingerne om EU’s landbrugspolitik efter 2027. I den forbindelse opfordres regeringen til at bruge formandskabet aktivt til at fremme en grøn omstilling af landbruget på europæisk plan. Økologisk

Dagrofas inspirationsmesse vender tilbage med endnu flere masterclasses

AktueltFoodserviceMesser og konferencer26. 06. 2025

Den 10. september bliver TAP1 i København omdannet til et madmekka, når ’Madscenen - for professionelle’ finder sted. Her bliver det muligt at opleve over 150 udstillere og masser af gastronomiske events/masterclasses. Sidste år deltog mere end 1.400 madentusiaster i inspirationsmessen, som

Organic Summit 2025 i København præsenterer sit speaker line-up

LandbrugMesser og konferencerMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed24. 06. 2025

Stærke speakere fra hele Europa samles til Organic Summit i København den 18. og 19. august for at blive enige om et fælles charter med konkrete anbefalinger til, hvordan økologisk produktion og forbrug i EU kan vokse til 25 procent i 2030 og dermed bidrage til omstillingen af den fremtidige

Gode tilbud – dårligt for klimaet: Supermarkeders mængderabat fører til madspild

Detailhandel og en grosFrugt og grøntMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed24. 06. 2025

Et nyt studie afslører en uheldig effekt af supermarkedernes populære “2 for 1”-tilbud: De får os ikke bare til at købe mere – de får os også til at smide mere mad ud. Madspild er et enormt globalt problem – både økonomisk og klimamæssigt. FN estimerer, at en tredjedel af al mad går til

Veteran og nyslået Michelinkok vinder Sol over Gudhjem

AktueltFoodserviceMesser og konferencer24. 06. 2025

Sidste uge var en god uge for kokkeveteranen Allan Schultz. Først fik hans restaurant Parsley Salon i Hellerup tildelt i Michelinstjerne, og lørdag kunne han hæve trofæet som vinder af Danmarks største kokkekonkurrence kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem. Det blev Allan Schultz, som med teknisk

De nominerede til Køkkenprisen 2025 er nu fundet

AktueltFoodserviceØkologi og bæredygtighed24. 06. 2025

Landbrug af Fødevarer kan nu afsløre, hvilke tre offentlige køkkener, der er nomineret til Køkkenprisen 2025. Landbrug & Fødevarer og Køkkenprisens jury er klar til at hædre de offentlige køkkener, hvor faglighed, smag og bæredygtighed går op i en højere enhed. For sjette år i træk uddeles

AAU-forskere: Proteiner fra græs kan være fremtiden

Forskning og uddannelseFrugt og grøntFødevareproduktionMiljø og sundhedRåvarer og ingredienserTopØkologi og bæredygtighed24. 06. 2025

Indenfor få år kan protein udvundet fra almindeligt kløvergræs være en hovedingrediens i en lang række almindelige fødevarer som f.eks. is, yoghurt og proteindrikke. Forskere på AAU har længe arbejdet på at trække de rene proteinstrenge ud af græsset, og nu er det lykkes at fjerne både smag og farve

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vacuum Solutions præsenterer den intelligente TYR PLUS kapselblæser

  • DENIOS ApS

    Dette er, hvad der sker, når batterier bryder i brand

  • Spirax Sarco Danmark

    Bestil en anlægsgennemgang af dit dampsystem

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Sommer vedligeholdelsestips til din vakuumpumpe: 6 gode anbefalinger

  • DENIOS ApS

    Sådan udnytter du den stille periode i sommerferien

  • DENIOS ApS

    Så er det sidste chance

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Høj præcision i CNC-fræsning takket være vakuum

  • DENIOS ApS

    Sikker tøndehåndtering starter her

  • Spirax Sarco Danmark

    Vi sætter fokus på damp som en naturlig energikilde

  • DENIOS ApS

    Lær at håndtere lækager på 90 min.

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Charcuteri kan også være grønt

    26.06.2025

  • Partnerskab: Madens Folkemøde skal være et fast event i Nykøbing Falster

    26.06.2025

  • To dages burgerfest: Burgerlegenden George Motz vender tilbage til Gasoline Grill

    26.06.2025

  • Ni grønne organisationer: Danmark bør bruge EU-formandskabet til at gentænke landbrugsstøtten

    26.06.2025

  • Dagrofas inspirationsmesse vender tilbage med endnu flere masterclasses

    26.06.2025

  • Organic Summit 2025 i København præsenterer sit speaker line-up

    24.06.2025

  • Gode tilbud – dårligt for klimaet: Supermarkeders mængderabat fører til madspild

    24.06.2025

  • Veteran og nyslået Michelinkok vinder Sol over Gudhjem

    24.06.2025

  • De nominerede til Køkkenprisen 2025 er nu fundet

    24.06.2025

  • AAU-forskere: Proteiner fra græs kan være fremtiden

    24.06.2025

  • Lagkagehuset leverer rekordomsætning i 2024 og forbedrer driften markant

    19.06.2025

  • Energidrik bliver officiel partner på Roskilde Festival

    19.06.2025

  • Klar til indstillinger til Årets Ret Med Gris og Årets Ret med Ost

    19.06.2025

  • Nyt innovationsprogram skal skabe mere bæredygtige løsninger i convenience-branchen

    19.06.2025

  • Pantsystem sparer over 50 kg engangsplast årligt i Nordhavn-kantine

    19.06.2025

Alle nyheder ›

Læs også TechMedias 2 fødevaremagasiner online

Annoncering i TechMedias 2 fødevaremagasiner

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik