Der er dømt nydelse med ren samvittighed, når madspilds-supermarkedet Motatos nu præsenterer sit seneste skud på ”SAVED by Motatos”-stammen. Virksomheden lancerer en alkoholfri øl fremstillet af alt det brød, som fremstilles – men ikke bliver solgt. Øllet er brygget på det svenske mikrobryggeri Värmdö Bryggeri, og som det gælder de andre SAVED-produkter, er den velsmagende alkoholfri øl et led i Motatos’ arbejde for at reducere madspild og bidrage til et smartere madsystem.
For nylig lancerede e-handlen Motatos produktserien ”SAVED By Motatos” – en række produkter fremstillet af råvarer reddet fra at gå til spilde. Motatos er kendt for at sælge færdigproducerede varer, som ellers ville risikere at ende i skraldespanden – men udvider således forretningsmodellen til også at sikre råvarer mod at gå til spilde allerede i produktionsstadiet. Og nyeste produkt inden for konceptet er den alkoholfri øl lavet af brød, som egentlig skulle have været smidt ud, men nu i stedet omdannes til en skøn, sommerlig lager.
-Op mod 60 procent af alt brød, der bliver bagt, bliver aldrig spist. Brødet på hylderne i butikkerne udskiftes med få dages mellemrum, og desværre er det langt fra alt, der når at blive solgt og spist. Dette fører naturligvis til spild. Vi har forsøgt at tænke over, hvordan vi kan reducere spild ud over at sælge varer med korte ”bedst før” datoer billigt. Og hvad giver bedre mening end at brygge øl af lidt tørt men ellers fejlfrit brød, siger Kasper Stærk, Landechef for Motatos.
”SAVED By Motatos” alkoholfri pilsner har en frisk duft af citrus fra humlen, som fint balancerer malten i øllet. Brødet giver lidt ekstra fylde, der ellers ofte kun findes i alkoholholdige øl. Den er dejlig til sommerens lette retter eller til bare at nyde på terrassen eller stranden, og da den kun indeholder 0,5 pct alkohol kan man drikke (næsten) lige så mange, man har lyst til.
Ligesom de øvrige produkter i Matsmarts eget sortiment By Motatos og SAVED By Motatos går én procent af bruttofortjenesten til organisationen The Hunger Project, der arbejder for at udrydde sult i verden.