To forskere fra Erhvervsakademi Aarhus står bag en prisvindende hybridbruger af halvt kød og halvt grønt.

En burger, hvor bøffen består af halvt kød og halvt grønt. Det er måske vejen til at få flere danskere til at spise mere grønt og samtidig reducere den samlede udledning af CO2. Opfindelsen vinder prisen for årets forskningsprojekt på de danske erhvervsakademier. Vinderprojektet hedder ”Bønner på bordet – bælgplanter i fødevarer” og er skrevet af de to lektorer Svend Secher Dam og Bjørn Petrat-Melin fra Erhvervsakademi Aarhus.
”Vi har villet undersøge, hvordan vi gør det attraktivt for forbrugerne at vælge et mere grønt alternativ. Hvis vi kan få den store gruppe af danskere – der ikke er vegetarer eller veganere – til at rykke sig bare lidt, så kan det gøre en stor forskel,” fortæller Bjørn Petrat-Melin.
Hydbridburgere er ligesom hybridbiler
Han tilføjer, at der tidligere har været en del planteprodukter som alternativ til kød. En del forbrugere prøvede det en enkelt gang, men vendte ikke tilbage. De to lektorer kastede sig derfor over at prøve en bøf, hvor halvdelen af kødet er udskiftet med protein fra ærter og hestebønner.
”Vi sammenligner det lidt med hybridbiler. Mange forbrugere er måske ikke klar til at gå direkte fra en benzinbil til en, der kun kører på el. De vil gerne lige prøve hybriden først. Det er lidt det samme i vores projekt, hvor vi erstatter halvdelen af kødet med bælgfrugter,” siger Bjørn Petrat-Melin, der har en doktorgrad i Food Science.
Projektet er blevet til i samarbejde med flere virksomheder og de studerende på uddannelsen til laborant og professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation, hvor de to lektorer til dagligt underviser.
De studerende har blandt andet være med til at præsentere forbrugerne for hybridburgeren til en stor fødevaremesse.
De studerende var også med i den anden del af projektet, der handler om holdbarheden, altså hvornår et produkt med halvt kød og halvt protein fra bælgplante bliver harskt.
Universiteter og virksomheder er med i projektet
Flere fødevarevirksomheder og universiteter har også været involveret. Svend og Bjørn har som en del af projektet været partner i et stort projekt med Aarhus og Københavns Universitet og flere virksomheder. Her har man undersøgt de forskellige typer af hestebønner og hvad de er gode til. En anden del har handlet om, hvilke sorter der er gode at dyrke.
”Vi laver jo ikke grundforskning på et erhvervsakademi, så vores tilgang er at lave noget, som kan bruges til noget. Vi tager den lidt nørdede specialviden og prøver at gøre den lidt mindre nørdet og mere anvendelig, siger Svend Secher Dam, der har en Ph.d.-grad i molekylærbiologi.