Millioner af mennesker bruger i dag slankemedicin (GLP-1), og det ændrer ikke bare, hvor meget de spiser, men også hvilke fødevarer de efterspørger. Den mulighed har danske fødevarevirksomheder gode forudsætninger for at gribe, lyder det fra DI Fødevarer.

Vægttabsmedicin – det såkaldte GLP-1-medicin – er på få år gået fra at være et nicheprodukt til et massemarked. I USA er antallet af aktive brugere vokset fra omkring seks millioner i 2022 til 16 millioner i 2026. Frem mod 2030 forventer Boston Consulting Group (BCG) i sit basisscenarie cirka 32 millioner aktive brugere.
Men medicinen ændrer mere end tallet på badevægten. Den ændrer også indkøbskurven. Den ændring er en mulighed for danske fødevareproducenter, som de bør gribe. Derfor er temaet også omdrejningspunktet for DI Fødevarers årsdag, der løber af stablen i Industriens Hus i dag.
BCG’s undersøgelse viser, at aktive GLP-1-brugere indtager omkring 29 procent færre kalorier, spiser 21 procent færre måltider og har 40 procent færre snackanledninger. Samtidig flytter forbruget sig mod blandt andet frugt og grønt, kød og protein, proteinrige fødevarer, fibre og funktionelle produkter, mens snacks, alkohol, sodavand og en række andre kategorier går tilbage.
Ifølge DI Fødevarer er udviklingen en vigtig ny dagsorden for fødevarebranchen.
“Vægttabsmedicin kommer ikke kun til at ændre, hvor meget millioner af mennesker spiser. Den ændrer også, hvad de lægger på tallerkenen. Når appetitten bliver mindre, bliver kravene til det, vi spiser, større. Mere protein, flere fibre og mere næring i mindre portioner. Det er en markant forandring, som fødevarevirksomhederne skal forholde sig til,” siger Jakob Lave, branchedirektør i DI Fødevarer.
Fra mindre portioner til nye produkter
BCG peger netop på protein, fibre, tarmsundhed og portionsstørrelser som områder, fødevarevirksomheder bør prioritere i deres produktudvikling. Samtidig viser analysen, at effekten rækker ud over den enkelte bruger: Omkring 70 procent af husstande med en GLP-1-bruger ændrer i et eller andet omfang spisevaner.
For danske virksomheder kan udviklingen åbne et nyt marked. Danmark har stærke fødevarevirksomheder og høj innovationskraft, og DI Fødevarer ser netop udviklingen af fremtidens fødevarer som en væsentlig dansk styrkeposition.
“Det her kan blive en stor forretningsmulighed for Danmark. Vi er allerede stærke på ingredienser, protein, fibre, mejeri og fødevareinnovation. Nu opstår et nyt forbrugersegment med nogle behov, som danske virksomheder har rigtig gode forudsætninger for at udvikle løsninger til. Den mulighed skal vi gribe, før andre gør det,” siger Jakob Lave.
Arla har set den nye forbruger
En af de danske virksomheder, der har øje på denne udvikling er Arla. Her arbejder man målrettet med at lave både produkter hos Arla Foods og ingredienser i Arla Foods Ingredients, der understøtter den øgede efterspørgsel, særligt på protein.
“Vi kan allerede se, at flere forbrugere efterspørger produkter med et højt indhold af protein og anden vigtig ernæring. Derfor arbejder vi intenst med at udvikle både mejeriprodukter og ingrediensløsninger, der matcher de ændrede behov. Det gælder både mennesker, der bruger GLP-1-medicin, og den langt bredere gruppe af forbrugere, som ønsker sundere og mere næringstætte valg i hverdagen,” siger Ann-Camilla Kjæmpe, innovation- og marketingdirektør i Arla Danmark.
De vurderer heller ikke den store proteinhype som en kortvarig trend. Det er en udvikling i fremtidens fødevarer, som de ser det.
“Når appetitten bliver mindre, bliver kvaliteten af det, man spiser, endnu vigtigere. Derfor forventer vi, at efterspørgslen efter proteinrige og næringstætte fødevarer vil fortsætte med at vokse i mange år frem. Det er en udvikling, vi allerede ser på tværs af vores markeder, og som vi investerer betydeligt i at understøtte,” lyder det fra Ann-Camilla Kjæmpe.

