En enkeltbillet til den transsibiriske jernbane i 1935 med et ønske om at studere landbrug i Danmark, en ”stor drage” og blandt andet en kinesisk revolution, der lige kom i vejen. Dét er opskriften på et rigtigt eventyr.
Et personligt eventyr for Sai-Chiu Van, der endte i Danmark, og et virksomhedseventyr, der startede mange tusinde kilometer hjemmefra med udgangspunkt i kinesiske forårsruller.
Virksomhedseventyret, der kom til at hedde Daloon (den store drage på kinesisk), startede i 1960 med, at Sai-Chiu Van lavede forårsruller hjemme i sin kælder. Forårsruller, som blev solgt fra en pølsevogn i Tivoli. Van var på mange måder forud for sin tid, og man kan sige, han på den måde, allerede dengang, bragte det asiatiske streetfood-koncept til Danmark.
Danskerne tog hurtigt de eksotiske forårsruller, fyldt med gode råvarer, til sig, og den røde pose blev hurtigt en del af danskernes middagsborde. Daloon opnåede kultstatus i 80’erne og 90’erne – både gennem reklamerne, der fik danskerne til at sige ”Daloooon – ligger godt maven” og gennem de ikoniske tv-udsendelser som Sonny Souffle Chok show, hvor brødrene Bisp kørte voldsom Volvo og ville have soja i rullen. I år nåede kulten sit nuværende højdepunkt, da Daloons klassiske forårsruller spillede en rolle i den seneste Klovn-film.
Den dag i dag er den klassiske forårsrulle til pande og ovn stadig en af favoritterne. Daloon er dog meget andet end den klassiske rulle. Spring Rolls til ovn i nye og i kendte smagsvarianter, talrige Veggie-produkter samt masser af FingerFood-produkter til enhver lejlighed. Fælles for alle er dog, at de er gode indeni og fyldt med gode råvarer.
… og der ligger mange nye og lækre produkter klar til fremtiden, så Daloon kan fortsætte eventyret de næste 60 år.