Som en del af markedets mest gennemførte produktsortiment af tankrengøringsmaskiner med roterende dysehoveder har Alfa Laval i for nylig tilføjet tre roterende dysehoveder GJ A2, GJ A6 og GJ PF FT. Dette giver mulighed for nemt at installere teknologien med roterende dysehoveder i tankåbninger af lille størrelse som 3 tommer (7,62 cm) eller 4 tommer (10,16 cm), hvor statiske spraykugler og roterende sprøjtehoveder normalt monteres i dag. Ved at eftermontere et af de tre små dysehoveder undgår man at ændre på tanken for at give plads til opgradering af tankrengøringsudstyret, hvilket betyder lave installationsomkostninger.
Opgradering
Når der er behov for højere rengøringseffektivitet, er det nemt at opgradere fra statiske spraykugler til Alfa Lavals GJ teknologi med roterende dysehoveder. Den statiske spraykugle skal simpelthen afklipses og udskiftes med et nyt roterende dysehoved, der er lige til at klipse på. Det roterende dysehoved bruger et rengøringsmønster, der sikrer dynamisk og effektiv fordeling af vand til de indvendige overflader i tanken. Den høje mekaniske styrke, som genereres af det stærke dyseanslag, fjerner effektivt resterende produkter og reststoffer og skaber dermed de bedste betingelser for de krav, der stilles til hygiejnisk produktion.
De roterende dysehoveder rengør tankene 70 % hurtigere end teknologien med statiske spraykugler. Og på grund af den hurtigere rengøring er vand- og kemikalieforbruget mindre – hvilket reducerer driftsomkostningerne med op til 80 %.