Selvom breddegraderne ligger højt mod nord, og klimaet er koldt, er vin fra Norge på vej op. For i små lommer med særlige mikroklimaer langs fjordene og især i Sydnorge er det faktisk muligt med produktion af druevin. Og kvaliteten er stigende, siger producenterne selv.
Kan man virkelig dyrke vindruer i et koldt land som Norge? Og kan der virkelig komme vin ud af det?
For mange kan det at dyrke vin i et land som Norge lyde som lidt af en umulighed: Breddegraderne ligger højt, sæsonen er kort, og vinteren er lang og mørk.
Men det kan man godt, slår Albert Schamaun, der er ønolog og næstformand for Foreningen Norske Druedyrkere, fast. For trods alle odds spirer vinproduktionen i det norske – og det går faktisk hurtigere, end mange forestiller sig. I løbet af få år er antallet af vinavlere vokset, kvaliteten er stigende, og optimismen er til at tage og føle på.
“Der sker rigtig meget lige nu. Vi har haft en meget dynamisk udvikling de seneste fem år, “siger Albert Schamaun.
Lille branche med store ambitioner
Ifølge Albert Schamaun er den norske vinproduktion stadig beskeden i omfang. Foreningen anslår, at der i dag står omkring 150.000 vinstokke i hele landet – og kun tre producenter har mere end 15.000 til 20.000 stokke hver. Størstedelen af medlemmerne er hobbydyrkere, men en lille gruppe professionelle producenter driver udviklingen fremad.
“80 procent af dem, der er medlemmer, er hobbydyrkere. Og de resterende 20 procent har plantet 80 procent af stokkene,” forklarer han.
Det er især hvide druer – og ikke mindst den hårdføre Solaris – der klarer sig godt under de særlige klimaforhold. Kombinationen af lange, lyse sommerdage og forskellige mikroklimaer i fjorde og langs sydkysten gør det faktisk muligt at modne druer i store dele af det sydlige Norge.
“Breddegraderne skulle jo egentlig ikke tillade, at det var muligt. Men det handler om de forskellige klimaer rundt omkring i Norge. Det er for eksempel generelt relativt gunstige vilkår i den helt sydlige del – især ved kysten fra Kristianssand op mod Oslo og videre til Halden ved den svenske grænse. Længere mod nord, fx ved de vestnorske fjorde, er man afhængig af lokale, lune mikroklimaer, beskyttet af terrænet omkring vinmarkerne. Det er forudsætningerne,” siger Albert Schamaun.
Fjorden som varmekilde
Baldersvoll Vingård ved Sognefjorden er et konkret eksempel på, hvordan det kan lade sig gøre, også i lille skala. Her bor Leif Inge Husabø og hans hustru Iselin med deres to børn i et hus, som de har plantet omkring 750 vinstokke omkring – i et område med samlet set ca. 15.000 stokke.
“Vi ligger langt mod nord, men vi har masser af dagslys. Og fjorden varmer hele området op,” fortæller Leif Inge Husabø, mens han viser rundt mellem rækkerne af unge vinstokke, som blev plantet for bare få år siden.
Klimaet er dog ikke uden udfordringer – det kræver varme somre, og nogle år er høsten bedre end andre. Men netop de særlige forhold i fjorden giver en fordel. Hvor mange steder i Europa kæmper vinbønder mod svampesygdomme som meldug, oplever man på Baldersvoll næsten ingen problemer.
“Meldug har brug for mørke. Men her er der næsten lyst hele natten,” forklarer Leif Inge Husabø
Rondo, Solaris og mousserende vin
I vinmarkerne i Norge er det især den grønne drue Solaris, der dominerer – suppleret af rødvinsdruen Rondo og enkelte eksperimentelle sorter. De blå druer er dog vanskelige at modne i det kølige klima, så mange vælger i stedet at bruge dem til mousserende vin.
“Det, der er udfordrende – og altid har været det – er tanninstrukturen i de her hybriddruer. Resultaterne er helt klart bedst på hvidvin,” siger Albert Schamaun.
Leif Inge Husabø bekræfter til samme realitet, mens han viser rundt.
“Der bliver dyrket mere og mere hvidvin – og mere mousserende vin. Rondo fungerer ikke rigtig til rødvin her i vores område,” siger han.
Marked med potentiale – og barrierer
Selv om kvaliteten af de norske vine bliver bedre, står vinavlerne over for andre udfordringer end blot klimaet. Produktionen er stadig lille, og det er svært at skabe en egentlig økonomi i de små strukturer.
“Hvis jeg skal sige det med ét ord: udfordrende. Mængderne er en udfordring. Det samme er lovgivningen,” siger Albert Schamaun.
Det er nemlig svært at markedsføre og serverer sin vin i Norge, hvor alkoholreklamer er forbudt, og salg af vin er underlagt strenge restriktioner. De fleste producenter må derfor skabe omsætning gennem gårdsbesøg med rundvisninger, vinsmagninger og servering i forbindelse med mad – hvis de da har tilladelse til det. Enkelte producenter formår desuden at sælge sin vin via Vinmonopolet, mens flere forsøger at sælge til hoteller og restauranter.
“Vi i foreningen deltager i øjeblikket aktivt i processen med at få gjort gårdssalg af vin mulig i Norge,” siger Albert Schamaun.
Det gør også, at man mange steder satser på oplevelser og kvalitet frem for kvantitet. Det gælder også hos Baldersvoll:
“Hvis man begynder at sammenligne med vin til 100–200 norske kroner flasken, så er det håbløst. Det handler om kvalitet, kvalitet, kvalitet,” siger Leif Inge Husabø.
På vej mod en norsk vinidentitet
Selvom norsk vin stadig befinder sig i sin spæde barndom, arbejder Foreningen Norske Druedyrkere dog med at definere særlige vinområder og oprindelsesbetegnelser. Det minder om den udvikling, som fx ciderproducenterne i Hardanger har været igennem tidlgiere.
“Vi er også i gang med at få Norge anerkendt som vinproducerende nation. Men alt det her er stadig i støbeskeen,” siger Albert Schamaun.
Han mener, at de kommende år bliver afgørende for at forme en egentlig norsk vinidentitet – og at samarbejde med både danske og svenske kolleger bliver en vigtig del af rejsen.
Et spirende vinland i nord
At dyrke vin i Norge kræver viden, mod og en god portion optimisme. Men blandt producenterne er netop optimismen stærk.
“Vi ser lyst på fremtiden. Viljen er der, og potentialet vurderer jeg som godt til meget godt,” siger Albert Schamaun.
Vinmesse: Mød norsk vin i København
Er du blevet nysgerrig på, hvordan norsk vin smager, kan du møde Foreningen Norske Druedyrkere på Cool Climate Wine Summit d. 9.-11. januar 2026 i København. Her stiller foreningen og dens medlemmer op med smagsprøver og er klar til en snak om både de udfordringer og muligheder, der er i at dyrke vin i Norge.Mød også vinproducenter fra en lang række andre koldklimalande, fx Danmark, Luxemborg, Polen og dele af Tyskland. http://www.coolclimatesummit.com
