Unge køber bæredygtigt, fravælger bil og køber brugt. De såkaldte Millennials – danskere født mellem 1980 og 2000 – er den mest bæredygtige aldersgruppe i Danmark. Faktisk slår de deres forældre med længder. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Arla gennem Epinions Danmarkspanel. Halvdelen af de unge svarer, at de har gjort en stor indsats for at leve bæredygtigt. Det samme vurderer kun en tredjedel af deres forældre, den såkaldte Generation X.
At det er de unge som går forrest, når det kommer til bæredygtighed, overrasker ikke forbrugerekspert Anne Glad:
– Mens Generation X er vokset op med en frygt for atomkrig, er Millennials vokset op med en frygt for klimakrise. Bæredygtighed er derfor en stor del af de unges sociale bevidsthed. De tager ansvar og forsøger at leve et bæredygtigt liv med den viden og de redskaber, de har. Derfor bliver det også Millennials, der kommer til at gøre den største indsats for at gøre verden mere bæredygtig i fremtiden, siger Anne Glad.
Millennials ønske om at leve bæredygtigt kan ses på de valg, de tager i dagligdagen. Og her bliver forskellen mellem de unge og deres forældre for alvor tydelig. Hver syvende af de unge har besluttet sig for at skrotte bilen som transportmiddel mod kun hver fjortende af deres forældre. Et flertal af de unge har også fokus på at spise bæredygtigt, købe brugt frem for nyt og skue op for grøn strøm.
Nye krav til fødevareindustrien
Millenials købsmønstre er også præget af bæredygtighed, når de køber ind i supermarkedet eller shopper på nettet. Faktisk svarer hver tredje af de 18-35-årige, at de har fravalgt produkter, fordi de ikke var tilstrækkeligt bæredygtige. Det samme gælder kun for 20 pct. af danskere i Generation X.
Hos Arla er man meget opmærksomme på det momentum bæredygtighed har i befolkningen fortæller Jakob Knudsen, landedirektør i Arla.
– Den bæredygtige forbruger er uden tvivl kommet for at blive. Det er en mulighed, som vi virksomheder skal gribe. Og det stiller krav til danske virksomheder, for vi skal selvfølgelig påtage os et ansvar i den sammenhæng. Når flere og flere danskere ønsker at leve bæredygtigt, så er det vores opgave at gøre det så let som muligt at træffe bæredygtige valg, siger han og pointerer, at det eksempelvis handler om at oplyse forbrugerne om hvilke valg, som er grønne.
– Hele 64 procent af danskerne svarer i undersøgelsen, at de synes, det er svært at finde ud af, hvad der er bæredygtigt. Og det er ikke så overraskende. For hvilken kaffe er den mest bæredygtige? Og er plastikposer mere bæredygtige end stofposer? Det er vores ansvar at hjælpe forbrugerne med mere information om vores produkter, siger han og peger på mærkningsordninger og mere information på produkter som en del af løsningen.
Bæredygtighed er for både unge og ældre
Befolkningsundersøgelsen er gennemført af Radius på vegne af Arla for at undersøge danskernes holdning til bæredygtighed. Analysen baserer sig på 989 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 23. – 29. maj 2018. Og den viser, at 65 procent af danskerne ønsker at blive mere bæredygtige. Det gælder for 75 procent af de unge mellem 18 og 35 år og for 61 procent af de ældre. Samtidig er det langt de fleste danskere, der bruger mærkningsordningerne til at navigere efter bæredygtige produkter.
Der er dog et stykke fra tanke til handling idet 47 procent af de unge mellem 18 og 35 år har gjort en stor indsats for at leve bæredygtigt og kun ca. 30 pct. af de ældre har gjort det samme. 32 procent af de 18-35-årig har fravalgt produkter, som de mener ikke er tilstrækkeligt bæredygtige, noget som kun hver femte af de ældre har gjort.
Når det handler om at betale mere for bæredygtige produkter er det de unge og de ældre over 56, der topper, hvilket måske kan tilskrives, at rådighedsbeløbet for den ældste aldersgruppe typisk er større end hos eksempelvis børnefamilier i 30’erne og 40’erne. Således vil 49 procent af de 18-35-årige ofre de ekstra penge, mod 36 pct. af de 35-55-årige og 44 pct. af ældre over 56 år.
Top fem over ting, som danskerne ønsker at gøre mere af i fremtiden for at bidrage til et bæredygtigt samfund er affaldssortering, plastreduktion, grøn energi, genbrug af tøj samt økologi.
