Der er brug for kreative tiltag og strategiske løsninger i fødevarebranchen for at reducere madspild, som er en både dyr og miljøbelastende faktor. En af de nyeste spillere på banen i Danmark er onlinesupermarkedet Motatos, der siden slutningen af 2019 har tilbudt strategiske partnerskaber med reduktion af madspild som et fælles mål. Og allerede i 2020 havde butikkens brugere i Danmark reddet næsten 250 tons mad og dagligvarer fra at gå til spilde direkte fra leverandørerne.
I Danmark ender 814.000 tons mad hvert år i skraldespanden, og ud af disse tegner fødevareindustrien sig for 47 procent svarende til 385.000 tons ifølge Miljøstyrelsens nylige kortlægning af madspild i Danmark*. De fleste aktører inden for branchen har allerede stort fokus på, og konkrete mål for at reducere madspild, men selv med de bedste forecasting-systemer, planlægning og logistik er det stort set umuligt at forudsige corona, fejl i emballeringen, vejret eller andre faktorer, der kan afstedkomme overproduktion, eller at et varelager ikke kan afsættes. For at restpartierne ikke skal ende som madspild er der derfor brug for supplerende kreative løsninger, og en af disse hedder Motatos.
Suppe og saucer når ud til forbrugerne i stedet for skraldespanden
Motatos’ koncept går ud på at reducere madspild ved at forhandle varer på nettet, der ellers af forskellige årsager ville være blevet smidt ud, selv om de intet fejler. Det kan dreje sig om produkter, som har fået trykt forkerte etiketter, et udgået sortiment eller varer med kort udløbsdato. Motatos opkøber varerne direkte fra producenten, og da det drejer sig om partier, som ofte ellers ville være blevet smidt ud, kan de opkøbes og videresælges til de danske forbrugere med mellem 20-90 procents rabat i forhold til normalprisen.
– Idéen til Motatos udsprang af behovet for at finde en løsning på det indlysende problem, at store mængder mad og varer, der intet fejler, ender som skrald i stedet for at nå ud til forbrugerne. Der manglede en kanal til at formidle varerne videre til den klima- og prisbevidste forbruger, og det blev startskuddet til onlinesupermarkedet. Konceptet rammer, ud over det tiltagende fokus på bæredygtighed i befolkningen, også ind i et skifte til mere digital handel, og er derfor kommet utrolig godt fra start. Siden har coronakrisen kun i endnu højere grad tydeliggjort både leverandørernes behov for at kunne afsætte overskudsvarer hurtigt og effektivt og forbrugernes behov for at kunne handle online, siger Kasper Stærk, landechef for Motatos i Danmark.
En af de virksomheder, der har indledt et samarbejde med Motatos med henblik på reduktion af madspild, er Unilever. Koncernen har siden 2020 som del af Champions 12.3 koalitionen forpligtet sig til at reducere madspild i processen fra produktion til varehylde med 50 procent over 10 år og har siden skærpet det til fem år, så målet nu hedder 2025 både globalt og i Danmark. For at kunne realisere dette har der været behov for at igangsætte en lang række initiativer både internt og i samarbejde med eksterne aktører.
– Vi tager en masse vigtige skridt på vejen til at nå 2025-målet som for eksempel at optimere vores forecasting-processer, indgå i velgørenhedssamarbejder og ikke mindst finde nye kanaler til at afsætte varer, der er i overskud eller har et kort hyldeliv. Et eksempel er for eksempel de mange sæsonbetonede varer, vi producerer – der bliver vi udfordret, hvis foråret kommer tidligt, og suppe-sæsonen ender før end estimeret, eller omvendt når en kold og våd sommer betyder, at grillen står urørt hen, og diverse dips og saucer samler støv på hylderne. Skal varerne ikke gå til spilde, har vi brug for samarbejdspartnere, der hurtigt og effektivt kan forbinde de givne produkter med de rette forbrugere, og her spiller Motatos en afgørende rolle, fortæller Ida Wahlfeldt, Head of Food Division Nordic, Unilever.
Klarhed om “bedst før”-datoen er et vigtigt værktøj mod madspild
At Motatos kan operere så effektivt og omsætte restlagre, der ikke finder vej til de gængse fødevarebutikker, hænger sammen med virksomhedens forretningsmodel, hvor udgangspunktet altid er at undgå madspild. Det betyder, at man kan forholde sig mere dynamisk til udbud og efterspørgsel og ikke arbejder med de samme standarder som gængse supermarkeder, for eksempel i forhold til “bedst før”-datomærkningen.
– Fordi vi ikke, som normale supermarkeder, er afhængige af at skulle kunne tilbyde vores kunder et fast sortiment, eller stiller krav til et bestemt hyldeliv for varerne, er der en stor fleksibilitet i den måde, vi opererer på. Vi samarbejder på lige niveau med store internationale leverandører som mindre, lokale producenter, og kan med kort varsel aftage både større og mindre varepartier af forskellig art, som vi kan tilbyde kunderne med store rabatter, hvilket er med til at sikre afsætningen. Helt centralt for vores forretning aftager vi, i modsætning til gængse forhandlere, gerne varer med både kort eller overskredet “bedst før”-dato. Vi ved, at varerne intet fejler og ofte kan holde sig i lang tid efter den pågældende mærkning, og så er det jo en stor kilde til madspild, hvis de alligevel bliver forhindret i at nå ud til forbrugerne. Den tendens vil vi gerne være med til at vende, siger Kasper Stærk.
Hos Unilever kan man nikke genkendende til, at nogle af de standarder, man opererer med inden for detailhandlen, skaber udfordringer i forhold til at begrænse madspild, og har betydning for, at varer i stedet må afsættes via platforme som Motatos, hvis de ikke skal ende i skraldespanden. Ida Wahlfeldt pointerer desuden, at det kan være svært for forbrugerne at gennemskue sammenhængen.
– Når vi distribuerer et produkt ud til vores almindelige forhandlere, er der branchestandarder for, hvilken procentdel af varens samlede holdbarhed der skal være tilbage. Det betyder, at et produkt, selv om det stadig har mange måneder tilbage før “bedst før”-datoen overskrides, kan blive blokeret fra salg, fordi 70 procent af varens hyldeliv er overskredet. De fleste forbrugere er ikke bekendt med disse krav, og derfor oplever vi også, at nogen tror, vores samarbejde med Motatos er “greenwashing”, når de kan se, at vi sælger varer her, som stadig har mange måneder tilbage, før de når “bedst før”-datoen. Men virkeligheden er, at varerne på dette tidspunkt ikke længere kan afsættes i almindelige supermarkeder, fortæller Ida Wahlfeldt, Head of Food Division Nordic, Unilever.
I det hele taget kan det være en udfordring for forbrugerne at have en klar forståelse af, hvordan “bedst før”-mærkningen skal forstås, og det er derfor et fokusområde for Unilever at gøre mere opmærksom på forskellen mellem “sidste anvendelsesdato” og “bedst før”-datoen, samt hvordan “bedst før”-datoen skal forstås. For usikkerhed overfor datomærkningen kan også få forbrugerne til at kassere eller fravælge madvarer, der intet fejler, og madspildet fortsætter således inden for hjemmets fire vægge.
– Vores fokus på madspild stopper ikke ved vores egne operationer. Vi arbejder også hele tiden på at inspirere forbrugerne til at smide mindre ud. Vi vil gerne være med til at skabe klarhed om datomærkningerne og tydeliggøre, at i modsætning til “sidste anvendelsesdato” kan de fleste varer, der har overskredet “bedst før”-datoen, sagtens stadig spises. Her opfordrer vi forbrugerne til at tage gode, gamle dyder tilbage i husholdningen, som at man lugter til og smager på sin mad for at bedømme kvaliteten frem for blot at kigge på en dato, siger Ida Wahlfeldt, Unilever, og Kasper Stærk fra Motatos supplerer:
– Vi har igennem en Kantar-undersøgelse spurgt ind til danskernes holdning, og her svarer 90 procent af forbrugerne, at de er åbne overfor at anvende varer med kort eller overskredet dato, hvis de er sikre på, at de intet fejler. Det afgørende er derfor at skabe bedre kendskab til, hvordan “bedst før”-mærkningen skal opfattes, så forbrugerne føler sig trygge ved at handle varerne og er klar til at redde endnu flere madvarer fra at ende i skraldespanden.
