• Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • MESSEOVERSIGT
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FødevareFOKUS

Fokus på fødevareteknologi og fødevarer

  • Brød og kager
  • Certificering
  • Detailhandel og en gros
  • Drikkevarer
  • Emballage
  • Foodservice
  • Forskning og uddannelse
  • Frugt og grønt
  • Fødevareproduktion
  • Fødevaresikkerhed
  • Konfekture
  • Kød, fisk og fjerkræ
  • Markedsføring
  • Mejeri
  • Messer og konferencer
  • Miljø og sundhed
  • Politik og eksport
  • Råvarer og ingredienser
  • Økologi og bæredygtighed

Brød og kagerFoodserviceTop20. 05. 2019 | Kasper Mundt-Nielsen

Smørrebrødsbuffet er et kæmpe hit

Brød og kagerFoodserviceTop20. 05. 2019 By Kasper Mundt-Nielsen

I en tid, hvor kokke er rockstjerner, og restauranternes image betyder alfa og omega for omsætningen, har Café & Øl-Halle ”1892” valgt at satse på noget så usexet som en buffet. Men konceptet, der kombinerer smørrebrød og danskerfavoritten ”All you can eat”, giver fulde huse hver weekend.

I Rømersgade, nærmest dør om dør med en af landets hotteste smørrebrødsnavne, Restaurant Selma, ligger Arbejdermuseet. Et museum, der fortæller historien om arbejderfamilierne og klassekampene i sidste århundrede. I kælderen og som en del af museet finder vi Café & Øl-Halle ”1892”, der i en charmerende stil fra 1892 byder indenfor til et autentisk måltid i museets ånd. Café & Øl-Halle ”1892” byder på a la carte smørrebrødsservering mandag til torsdag, men det er deres store smørrebrødsbuffet fredag og lørdag, der for alvor tiltrækker sig opmærksomhed og sørger for fulde huse. Vi har mødt den faglærte kok og forpagter af restauranten, Helena Unny Rørbo, til en snak om smørrebrød, godt håndværk, lækre råvarer og selvfølgelig buffeten.

Artiklen forsætter efter fotoet
Der er altid et stort, smurt, udvalg af smørrebrød på buffeten.
(Foto: Café & Ølhalle “1892”)

Autentisk, klassisk smørrebrød
Da vi træder ind i restauranten, er det som at træde ind i en tidslomme. Kælderen oser af atmosfære og er nærmest en museumsoplevelse i sig selv. Det er tydeligt allerede på vej ned ad den smalle stentrappe, at her venter der de besøgende en autentisk oplevelse og mad, som den blev lavet i de gode gamle dage.
– Vi serverer de gamle klassiske retter her i restauranten, og vi laver mad som i de gode gamle dage, fortæller Helena Unny Rørbo. Men hun fortæller også, at de helt gamle klassiske retter har været en udfordring på menukortet.
– Nogle retter, såsom lever, finker og solæg, begejstrede enkelte gæster, men det var aldrig smørrebrød, som vi solgte mange af. Men da vi åbnede vores smørrebrødsbuffet, oplevede vi pludselig stor interesse for de lidt mere alternative stykker. Gæsterne og især det yngre publikum synes, det er rigtigt spændende at smage, hvad der i dag anses som de mere utraditionelle stykker.

Artiklen forsætter efter fotoet
– Man må aldrig være i tvivl om, at vi bruger de bedste råvarer, vi kan finde, siger Helena Unny Rørbo (Foto: Café & Ølhalle “1892”)

Bred målgruppe
Målgruppen for restauranten er i virkeligheden en smule svær at definere, hvilket gør restaurantens nuværende succes endnu mere imponerende. Lokaler, lokation og det faktum, at de har været underlagt Arbejdermuseet, har traditionelt betydet et publikum fra den ældre del af skalaen, men byfornyelse, modernisering af museet og deres koncepter samt Helena og hendes teams arbejde igennem de sidste år har åbnet op for en langt større spredning i typen af gæster.
– Da vi startede hernede, var det kun et ældre publikum, men det har ændret sig. Vi har nu også børnefamilier og har ligeledes formået at ramme et segment i slut tyverne/start trediverne – begge målgrupper kommer oftest om lørdagen. Det er vi glade for, da vi meget gerne vil have det blandede publikum, fortæller hun og forklarer samtidig, at Arbejdermuseet har gjort en indsats for at få flere turister, hvilket også har betydet, at de ser en fremgang i antallet af turister i restauranten.
Der blev for alvor sat skub i udviklingen af restauranten, da man for tre år siden introducerede smørrebrødsbuffeten som et fast indslag hver lørdag.
– Det er især inden for det sidste år, at konceptet har stadfæstet sig. Vi har haft så travlt om lørdagen, at vi så os nødsaget til at dele vores seatings ud over flere dage, og derfor har vi nu også åbnet for smørrebrødsbuffeten om fredagen.

Godt håndværk og de bedste råvarer
Når vi spørger til, hvorfor konceptet er blevet så velmodtaget, forklarer Helena Unny Rørbo, at det er der formentlig flere årsager til. Fra starten af har det været vigtigt, at der bliver brugt de bedste råvarer i huset, og at det er dygtige fagfolk i køkkenet, som har respekt for håndværket og råvaren.
– Man må aldrig være i tvivl om, at vi bruger de bedste råvarer, vi kan finde. Vi laver også alting fra bunden – vi bager vores eget brød, vi rører vores egen mayonnaise, og vi ruller vores egen rullepølse. Det eneste, jeg kan komme på, som vi ikke selv laver, er tarteletterne, som vi køber økologisk, siger Helena Unny Rørbo.
Råvaren spiller altså en hovedrolle i restauranten. Den må gerne være økologisk, men de vil ikke underlægge sig den økologiske certificering. De vil hellere håndplukke råvarerne fra producenter, de stoler på, hvor råvaren bliver behandlet forsvarligt og bæredygtigt og ikke mindst, hvor den smager bedst.
– Det er trods alt smagen, der sælger vores mad, forklarer Helena Unny Rørbo.

Artiklen forsætter efter fotoet
Det er øl og snaps, der går mest af til smørrebrødet. Snaps laver de selv, og øllen er den klassiske stjernepilsner, nu produceret af Hancock Bryggerierne. Du kan også få de traditionelle snapse, og hvis du ikke vil ha’ en star, kan du også bestille en række øl fra Krenkerup. (Foto: Café & Ølhalle “1892”)

Mulighed for at prøve noget nyt
Og hvad er det så for noget mad, de sælger? For 200 kroner får du adgang til en smørrebrødsbuffet med nærmest alt, hvad hjertet begærer. Der er al den fisk, der hører sig til, lune retter, smørrebrød til vegetarer og sågar en potcase. Der er som beskrevet også blevet plads til stykker med lever, finker og solæg, stykker, der alle går som smurt.
– Det, som vores gæster er mest begejstrede for, er, at alle stykkerne er anrettet på små tallerkener, så man ikke selv skal stå og samle stykkerne og have fingrene nede i madvarerne sammen med en masse andre gæster, siger Helena Unny Rørbo.
– Mens det ældre publikum som regel gerne vil have det, de plejer, er de yngre gæster noget mere eksperimenterende. De vil gerne smage alle de gamle retter. Vi har for eksempel ofte et stykke med ”fuglekvidder”, som jo i virkeligheden blot er en rørt skinkesalat med overskudskød fra de andre retter. Det er en ret, vi bruger, fordi det er bæredygtigt og minimerer madspild, men det er et utroligt populært stykke. De ældre vil ofte gerne have det, fordi de husker retten, fra da de stod ved slagteren, da de var små, og de unge er nysgerrige på, hvad stykket består af og finder det morsomt, når de opdager, der slet ingen fugl er i.

Artiklen forsætter efter fotoet
På Cafe & Øl-Halle “1892” er der al den fisk, der hører sig til, lune retter som eksempelvis tarteletter, smørrebrød til vegetarer og sågar en potcase
(Foto: Café & Øl-Halle “1892”)

Tre gode råd til buffeten
Buffeten byder på over 20 forskellige anretninger – hele tiden – og det er derfor vigtigt at have fokus på madspild, mener Helena Unny Rørbo.
– Friskheden er altafgørende for en god buffet, så det er vigtigt, at der er nok personale i køkkenet til hele tiden at producere frisk mad. Der vil være for stort madspild, hvis man bare producerer uden at følge efterspørgslen, så det er vigtigt med et vågent øje på buffeten. Buffeten skal altid være fyldt op, men det er også vigtigt at huske at variere udbuddet fra weekend til weekend. Der skal selvfølgelig altid være klassikere som sild og fiskefilet, men hvis der ikke er god variation i retterne, kommer de samme gæster ikke på besøg weekend efter weekend, lyder tre gode råd fra Helena Unny Rørbo til slut.

Restauranten har åbent mandag til lørdag fra klokken 11 til 17 – køkkenet lukker klokken 16. A la carte tilbydes mandag til torsdag, mens smørrebrødsbuffeten har åbent fredag og lørdag.

Er du lun på smørrebrød, er seneste udgave af Food&Drink dedikeret den herlige spise. Læs med her: Food&Drink nr. 4

Af Kasper Mundt-Nielsen

Skrevet i: Brød og kager, Foodservice, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Dagrofa fordobler ambitionen for dansk frugt og grønt

Detailhandel og en grosFrugt og grønt31. 03. 2026

Dagrofa har i 2025 allerede indfriet 70 procent af sit 2030-mål. Derfor tager koncernen sin ambition til et nyt niveau. Målet er nu at øge indkøbet af dansk frugt og grønt med 20 procent inden 2030. Dagrofa sætter nu yderligere fart på indsatsen for de danske fødevarer, der produceres i jord,

5,3 mio. kr. baner vej for nye oplevelser og fri entré i Kornets Hus

Brød og kager31. 03. 2026

Med 5,3 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er Kornets Hus klar til at skabe et åbent og levende samlingspunkt med flere læringsaktiviteter, stærkere fællesskaber og flere helårstilgængelige oplevelser. Støtten fra Nordea-fonden betyder også, at Kornets Hus nu indfører fri

Lille ændring på 5.800.000 æggebakker giver stor miljøgevinst

AktueltDetailhandel og en grosEmballageMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed31. 03. 2026

Tekst og grafik på Coops mest populære æggebakke, Änglamark 10 stk., bliver nu printet direkte på pappet i stedet for at blive trykt på et påklistret mærkat. Med 5.800.000 æggebakker af denne type sparer Coop årligt 17,6 ton papir og reducerer CO2-udslippet med 39,2 ton. Påsken nærmer sig med

Hotel- og Restaurantskolen leverer rekordresultat trods bremsede byggeplaner

AktueltForskning og uddannelse31. 03. 2026

Efter en restrukturering viser Hotel- og Restaurantskolens årsrapport for 2025 en økonomi i balance. Skolen lander sit hidtil bedste driftsresultat med en rekordhøj omsætning, hvilket skaber fundamentet for nye investeringer i elevernes hverdag. Da Hotel- og Restaurantskolen i slutningen af

Halvdelen dropper påskemiddagen i år, men påskebordet består

Miljø og sundhedTop31. 03. 2026

Selvom påsken traditionelt er en af årets store madhøjtider, er det langt fra alle danskere, der samles om det klassiske påskebord. En ny undersøgelse fra YouGov og HelloFresh viser, at 45 pct. ikke forventer at deltage i en traditionel påskemiddag i år, mens dem, der gør, holder stædigt fast i

Circle K vil give danskere på farten en ny madoplevelse

Ikke kategoriseret26. 03. 2026

Danskerne spiser i stigende grad måltider uden for hjemmet. Samtidig betyder de mange nye elbiler, at flere opholder sig længere tid på landets servicestationer, når bilen skal lades op. Den udvikling vil Circle K nu omsætte til vækst på madområdet. Med lanceringen af et helt nyt madunivers går

Fagligt fællesskab og fornyelse hittede på Foodexpo 2026

Messer og konferencer26. 03. 2026

Både udstillere og besøgende udtrykker stor tilfredshed med Foodexpos nye messekoncept, der på den netop gennemførte udgave af messen bød på 15 tematisk gennemførte faglige zoner. Fødevarebranchens centrale mødested samlede 20.547 fagfolk i MCH Messecenter Herning 22.-24. marts 2026. Med

Midtjysk pølsemager vinder europamesterskab

AktueltKød, fisk og fjerkræMesser og konferencer26. 03. 2026

Brian Flink Pedersen fra Pølsemageriet i Silkeborg vandt i weekenden det uofficielle europamesterskab i pølsemageri og satte sent søndag aften trumf på ved at vinde prisen for Danmarks bedste leverpostej. Den silkeborgensiske pølsemager Brian Flink Pedersen fra Pølsemageriet har skrevet sig ind

Se vinderne af fede præmier på Foodexpo

AktueltMesser og konferencer26. 03. 2026

Over 1000 messegæster var forbi Food&Drinks stand og deltog i konkurrencen om præmier fra Oluf Brønnum & co A/S. Se her, hvem der vandt. Clay stentøj: Jette Rasmussen fra Horsens Riedel Karaffel: Rasmus Warming, Kolding KENWOOD Røremaskine: Chenette Thomsen, Give. Alle præmier er

Alchemist og Rasmus Munk kåret som ’Restaurant of the Year’ og ’Chef of the Year’ ved Falstaff Awards 2026

FoodserviceTop26. 03. 2026

Mandag 23. marts 2026 afholdte det internationale gastromedie Falstaff sin årlige prisuddeling for de nordiske lande, Falstaff Nordics Restaurant Awards 2026, i Malmö. Ved samme lejlighed lancerede Falstaff sin nye, store restaurantguide til de nordiske og baltiske lande. I prisuddelingens

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Må du opbevare to forskellige stoffer på det samme opsamlingskar?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer CenterLine CNR-serien

  • Kastberg Is ApS

    Cookie Dough – Årets Nyhed præsenteret på Foodexpo

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Eventyr over Nordsøen: Servicetekniker fra Busch på en offshore-mission

  • Dagrofa Foodservice A/S

    FoodExpo: Dagrofa Foodservice sætter inspiration øverst på menukortet

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Eventyr over Nordsøen: Servicetekniker fra Busch på en offshore-mission

  • Sponsoreret indhold

    Guldager A/S – Ses vi på FOODEXPO 2026?

  • Ardo NV Denmark Office

    Ardo præsenterer nye grønne

  • Dagrofa Foodservice A/S

    Nytænkning af menukortet skaber succes i Assentoft Kultur- og Fritidscenter

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Øget effektivitet med skræddersyede løsninger

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Dagrofa fordobler ambitionen for dansk frugt og grønt

    31.03.2026

  • 5,3 mio. kr. baner vej for nye oplevelser og fri entré i Kornets Hus

    31.03.2026

  • Lille ændring på 5.800.000 æggebakker giver stor miljøgevinst

    31.03.2026

  • Hotel- og Restaurantskolen leverer rekordresultat trods bremsede byggeplaner

    31.03.2026

  • Halvdelen dropper påskemiddagen i år, men påskebordet består

    31.03.2026

  • Circle K vil give danskere på farten en ny madoplevelse

    26.03.2026

  • Fagligt fællesskab og fornyelse hittede på Foodexpo 2026

    26.03.2026

  • Midtjysk pølsemager vinder europamesterskab

    26.03.2026

  • Se vinderne af fede præmier på Foodexpo

    26.03.2026

  • Alchemist og Rasmus Munk kåret som ’Restaurant of the Year’ og ’Chef of the Year’ ved Falstaff Awards 2026

    26.03.2026

  • Danskerne flår ‘valgflæsk’ ned fra hylderne

    24.03.2026

  • Jyder løb med sejren ved Årets Kok og Årets Tjener 2026

    24.03.2026

  • Tidligere VM-guldvinder er Rising Star of the Year

    24.03.2026

  • Tusinder har været forbi Foodexpo

    24.03.2026

  • Restaurant Flammen åbner sin første restaurant i Sverige

    23.03.2026

Alle nyheder ›

Læs Food & Drink gratis online

Annoncering i Food & Drink

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik