Generel travlhed i industrien og stigende efterspørgsel efter totalløsninger betyder, at tidspunktet nu er det rigtige for SMC at tilbyde et udvalg af koncepter inden for kundetilpassede systemløsninger.
Salgs- og marketingchef Henrik Bonde Jespersen fortæller:
– SMC har jo 60 års erfaring med udvikling af større og mindre automationsløsninger sammen med vores kunder. Vi har analyseret markedet og mener, at det nu er modent til, at vi tilbyder vores ekspertise inden for udvikling af komplette systemløsninger. Det har vi valgt at gøre ved i første omgang at tilbyde hele fire forskellige koncepter.
Brug for tidsbesparende totalløsninger
På grund af travlhed, fortsætter han, efterspørger flere og flere kunder nu, at SMC leverer nemme, fleksible, tidsbesparende, mere komplette og omfattende kvalitetsløsninger tilpasset deres egne projekter.
Henrik Bonde Jespersen pointerer desuden, at de kræfter koncernen stiller med i form af flere end 1.500 erfarne ingeniører i et fantastisk nordisk, europæisk og globalt netværkssamarbejde, også er med til at muliggøre realiseringen af koncepterne.
De fire nye koncepter inden for kundetilpassede systemløsninger fra SMC Engineering er:
Komplette kit: til kunder, der anvender et tilbagevendende antal forskellige SMC-komponenter, tilbyder SMC nu bestilling af maskinsæt på ét varenummer.
Færdige løsninger: SMC tilbyder færdige løsninger, monteret fuldstændig efter kundens specifikationer.
Plademontering: SMC har stor erfaring i kundetilpassede plademonteringsopgaver. Man vælger selv plademateriale og -dimensioner.
Styreskabe: SMC leverer styreskabe testet og afprøvet. Komplet dokumentation bestående af inkorporeringserklæring, tegningsmateriale, pneumatik- og eldiagram, komponentliste og samletegning i 2D og 3D medfølger naturligvis