Mærkevareleverandørerne hylder socialt engagement. I en tid præget af store forandringer og usikkerhed er virksomhedernes sociale engagement vigtigere end nogensinde. Derfor uddelte Mærkevareleverandørerne MLDK-prisen Årets Mærkevareleverandør til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats gennem sit sociale engagement.

Prisen blev givet til den mærkevareleverandør, der gennem konkrete initiativer tager et stort socialt ansvar og bidrager til at gøre en forskel for mennesker, der har brug for en ekstra hånd.
Vinderen blev Rynkeby Foods med initiativet Team Rynkeby.
“Vi er beæret over, at det handler om Team Rynkeby, når Rynkeby Foods er nomineret til MLDK’s award. Rynkeby Foods, som ikke blot er Team Rynkebys største sponsor og støtte, men også virksomheden, hvor idéen om Team Rynkeby er startet. Team Rynkeby er i dag meget mere end et cykelprojekt; det er et stærkt fællesskab og et symbol på håb for børn med kritiske sygdomme– og på hvad der kan lade sig gøre, når mennesker går sammen om at gøre noget godt for både sig selv og andre. Vi er stolte og taknemmelige for den store opbakning fra både frivillige og sponsorer gennem 25 år” siger Solvejg Lauridsen, General Manager, Team Rynkeby Fonden.
”I en tid hvor mange forsøger at splitte os for at opnå magt, er kulturel og social kapitalsamfundets immunforsvar. Her spiller virksomhederne en central rolle gennem produkter og fortællinger, der samler mennesker, og bidrage til fællesskabet og samfundet som helhed.” fortæller Leif Nielsen, Direktør, MLDK Mærkevareleverandørerne.
I alt var syv virksomheder nomineret til prisen. Fælles for dem er, at de gennem forskellige initiativer bidrager til sociale formål, der rækker ud over deres produkt og deres virksomhed.
Prisen blev uddelt ved MLDK’s årstræf d. 12. marts, hvor repræsentanter fra en lang række af Danmarks førende mærkevareleverandører og den samlede detailhandel deltog.

