Miljøforureningen PFAS er fundet i økologiske æggeblommer. Særligt børn, der spiser mange økologiske æg, er i risikogruppen. Stofferne er højst sandsynligt overført via fiskemel, der indgår i foder til hønsene. Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet lavet i samarbejde med Fødevarestyrelsen.
Miljøforureningen PFAS er fundet i økologiske æg fra hønsefarme fra hele Danmark, mens indholdet var lavt i frilands-, skrabe-, og burhønse-æg. Det viser en undersøgelse som DTU Fødevareinstituttet har lavet i samarbejde med Fødevarestyrelsen.
Stofferne er med stor sandsynlighed overført via det fiskemel, der bruges til foder. Mistanken til fiskemelet opstod, da en meget ensartet koncentration og sammensætning af PFAS-forbindelser er fundet på tværs af store besætninger, der bruger økologisk foder.
Børn kan få dobbelt så meget som det tolerable indtag
Særligt børn i alderen fire til ni år, der spiser mere end 2,5 økologiske æg om ugen, er i risiko for at få for meget af de uønskede stoffer.
Den Europæiske Fødevareautoritet, EFSA, har fastsat det tolerable ugentlige indtag af summen af fire specifikke PFAS (PFOA, PFNA, PFHxS og PFOS) til 4,4 nanogram per kg. kropsvægt per uge. Blandt de børn, der spiser mange æg (5-6 æg pr uge), er indtaget 10 nanogram per kg. kropsvægt per uge. Herudover er alle borgere i Danmark yderligere udsat for PFAS fra mange andre fødevarer og kilder, der alle bidrager til det samlede indtag.
-Når børn kan risikere at få over dobbelt så meget PFAS som den mængde, der vurderes som værende grænsen for et sikkert indtag alene fra æg, er risikoen til at få øje på. Også når indtaget for alle aldersgrupper er lige på grænsen til det, EFSA vurderer som sikkert, siger lektor Kit Granby fra DTU Fødevareinstituttet.
EU har først indført grænseværdier for de fire PFAS og deres samlede sum i hele æg den 1. januar 2023. Det betyder, at enkelte prøver solgt inden vil kunne overskride de nye grænseværdier. Det er forventningen, at EU også vil indføre grænseværdier i foder som tilfældet er for andre miljøforureninger.
Giftigt stof ophober sig i fødekæden
PFAS er eksempel på en stofgruppe, der kan vandre og ophobe sig gennem fødekæden – fra fisk til fiskemel, der indgår i hønsefoder, over hønen til ægget, hvor det binder sig til proteinet i æggeblommen og på den måde, kan blive spist af mennesker. Når det optages i kroppen, kan der gå op til tre til syv år, før stofkoncentrationen er halveret.
-PFAS er ikke stoffer, man bliver akut syg af, men hvis man indtager for store mængder gennem flere år, kan det skade immunforsvaret – f.eks. ved at reducere virkningen af børnevaccinationer – forøge kolesterolniveauet i blodet og reducere fødselsvægten, fortæller Kit Granby.
En løsning kan være at skifte foder
Det tager fire til syv dage, før indholdet af PFOS og PFOA, PFHxS i æg fra høns, der har indtaget kontamineret foder, er halveret. DTU Fødevareinstituttets vurderer derfor, at det nuværende problem kan løses.
-Vores undersøgelser peger klart på, at det uønskede stof er overført til æggene via fiskemel i hønsefoderet. Derfor vil en udskiftning med en ikke forurenet foderingrediens i løbet af få uger kraftigt kunne mindske indholdet af PFAS i æggene, siger Kit Granby.
