Regeringens forslag til finansloven for 2027 lever ikke op til ambitionerne om at fordoble økologien i Danmark. Det mener Økologisk Landsforening, der blandt andet efterlyser permanent finansiering af Det Økologiske Spisemærke og flere midler til at styrke salget af økologiske fødevarer.
Der er for langt mellem regeringens grønne ambitioner og de konkrete investeringer i forslaget til finansloven for 2027. Sådan lyder kritikken fra Økologisk Landsforening, der savner en mere målrettet indsats for at fremme økologien i både landbruget, detailhandlen og de professionelle køkkener.
Regeringen har tidligere sat som mål at fordoble både det økologiske areal og markedet for økologiske fødevarer frem mod 2030. Men ifølge Økologisk Landsforening afspejler finanslovsforslaget ikke de investeringer, der er nødvendige for at nå målene.
“Regeringen har mange ambitioner om et bedre og grønnere landbrug med meget mere økologi. Det kræver investering. Den investering kan vi desværre ikke se på det forslag til Finanslov, de fremlægger netop nu,” siger Rasmus Prehn, administrerende direktør i Økologisk Landsforening.
Spisemærket sikret – men kun i ét år
Et af de områder, der vækker bekymring hos Økologisk Landsforening, er Det Økologiske Spisemærke, som bruges af professionelle køkkener til at synliggøre deres anvendelse af økologiske råvarer.
Foreningen glæder sig over, at regeringen med finanslovsforslaget lægger op til at videreføre ordningen i 2027. Men finansieringen gælder foreløbig kun for et enkelt år, og det skaber usikkerhed om mærkets fremtid.
“Vi er ikke i tvivl om, at regeringen ser økologiens potentiale i forhold til vandmiljø, rent drikkevand og høj dyrevelfærd, og at regeringen gerne vil øge udbredelsen af økologi i alle offentlige måltider. Derfor glæder vi os over, at regeringen viderefører Det Økologiske Spisemærke,” siger Rasmus Prehn og fortsætter:
“Desværre er der foreløbigt kun finansiering for 2027. Det er bydende nødvendigt, at Det Økologiske Spisemærke får en fast årlig prioritering, da mærket er et stærkt virkemiddel til at trække den grønne omstilling helt ind i de professionelle køkkener.”
Savner penge til afsætning og eksport
Økologisk Landsforening peger desuden på, at en særbevilling på omkring 10 millioner kroner til Fonden for Økologisk Landbrug, der blev aftalt i forbindelse med Den Grønne Trepart, falder bort.
Samtidig er der ifølge foreningen ikke afsat midler til en særlig indsats for at fremme eksporten af økologiske fødevarer.
Det bekymrer organisationen, der mener, at en større efterspørgsel efter økologiske produkter er afgørende, hvis den økologiske produktion skal vokse.
“Det ærgrer os, fordi vi netop nu har behov for de midler til at øge opmærksomheden på økologiens fordele, så salget i supermarkederne kan vækste og eksporten fortsat stige,” siger Rasmus Prehn.
Håber på kommende fødevarestrategi
Økologisk Landsforening sætter nu sin lid til regeringens varslede fødevarestrategi, hvor organisationen forventer, at flere af de manglende initiativer vil blive prioriteret.
Men ifølge Rasmus Prehn er der ikke tid til at udskyde indsatsen, hvis målet om en fordobling af økologien skal nås inden 2030.
“Vi forventer, at den faste finansiering af spisemærket og mange andre økologiske initiativer kommer med, når regeringen går i gang med at lave den varslede fødevarestrategi. Men det er ærgerligt, at de udsætter indsatserne. De ved, hvad der er behov for, og at fordoblingsmålet skal nås på tre år. Der er ingen grund til den forsinkelse. Det har vi ikke tid til.”
Han understreger, at regeringens ambitioner om mere økologi er tydelige i regeringsgrundlaget, men efterlyser, at de også bliver fulgt op af konkrete økonomiske prioriteringer.
“Vi har fået en regering, der gerne vil økologi, der vil fordoble det økologiske areal og marked – det står tydeligt i regeringsgrundlaget. Det måtte også meget gerne have stået tydeligt i deres forslag til Finanslov 2027.”
Baggrund for finanslovsforslaget
Regeringen fremlagde finanslovsforslaget den 9. oktober 2026. Regeringen fremhæver selv velfærd, økonomisk tryghed, forsvar og grøn omstilling som centrale prioriteter i udspillet.
Forslaget er endnu ikke vedtaget og skal nu behandles i Folketinget. Der er dermed fortsat mulighed for ændringer i de økonomiske prioriteringer under finanslovsforhandlingerne.
