Interessen for at bage både til dagligt og til festlige lejligheder har aldrig været større. Nu gør Dansukker det endnu lettere for forbrugerne at skabe gode bageresultater ved at introducere dansk Bagesukker, produceret ud fra danske roer.
Bagesukker er mere finkornet end almindeligt strøsukker, og dermed opløses det hurtigt og tilfører mere luft og dermed mere volumen ved piskning. Derfor er det særligt velegnet til marengs, lagkagebunde, småkager og cupcakes, men kan bruges til al slags bagning.
Dansk Bagesukker kan købes i Bilka, Føtex, Kvickly, Meny og SuperBrugsen over hele landet fra sidst i september.