Når Nordens største fødevaremesse slår dørene op i MCH Messecenter Herning 21.-23. marts 2021 bliver det med et endnu større fokus på møbler og interiør. Foodexpo, som henvender sig bredt inden for foodservice, detail-, hotel- og restaurationsbranchen, har gennem årene udvidet møbel- og interiøruniverset for de mange caféer, hoteller og restauranter, der besøger fagmessen. Næste år udvides universet yderligere, da et nyt samarbejde med Scan Office giver de besøgende en ny hal at gå på opdagelse i.
Scan Office indtager hal J3 i MCH Messecenter Herning, hvor de i samarbejde med en række af deres toneangivende leverandører skaber en hal med fokus på bæredygtighed. Her kan besøgende opleve to komplet indrettede hotelværelser samt udvalgte leverandører fra Scan Office, som fremviser alt fra belysning og loungemøbler til restaurant- og konferenceløsninger.
Foodexpo finder sted 21.-23. marts 2021 i MCH Messecenter Herning.