Som en del af en større oprustning og optimering af forretningen, er Rasmus Pedersen tiltrådt som ny salgschef hos Bagger-Nielsen i en nyoprettet stilling.
Rasmus er uddannet som elektriker tilbage i 90’erne og har siden taget en Akademiuddannelse i ledelse fra Copenhagen Business Academy, samt MINI MBA Connection Management og en CBA fra AVT Business School. I forbindelse med CBA’en gennemførte Rasmus også dele af Harvard Managementor program.
Han har tidligere haft en længere karriere i Trelleborg Sealing Solution, hvor han arbejdede som henholdsvis sales engineer, sales manager og global key account manager. Han kommer senest fra en stilling som salgschef hos Duco ApS.