Nye beregninger viser, at de europæiske lande har et stort potentiale for at mindske trækket på de globale fødevareressourcer og dertil hørende drivhusgasudledninger. Forskere har estimeret besparelsen på udledningen af klimagasser, som kan opnås, hvis vi frem mod 2030 lykkedes med at halvere fødevaretab og madaffald fra de fødevarekæder, som forsyner fødevareforbruget i Europa.
Ny forskning viser, at det europæiske fødevareforbrug trækker unødigt meget på de globale ressourcer, hvorfor forskerne opfordrer til politisk handling. Mange af de fødevarer, der bliver spist i Europa, dyrkes i lande uden for Europa. Fødevaretabet – og senere i kæden madaffaldet – opstår langs fødevarekæden, fra råvaren bliver dyrket i Europa eller et andet sted i verden, til den mætter munde i Europa.
”En halvering af Europas fødevaretab og madaffald vil sammen med en omfordeling af de globale fødevareressourcer kunne løse udfordringerne med fødevaremangel i verden,” siger forskningsleder og professor i bæredygtige fødevaresystemer ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD) Marianne Thomsen.
Derfor bør der investeres i løsninger til reduktion af fødevaretab og madaffald på alle trin i fødevarekæden, mener Marianne Thomsen.
Gevinster ved at reducere fødevaretab og -affald
Forskernes scenarie-beregninger viser, hvad der vil ske, hvis vi nedsætter det fødevaretab og -affald, som Europas fødevareforbrug skaber både i og uden for Europa, så det bliver halvt så stort. Hvis man halverer fødevaretab og -affald i Europas fødevareforsyningskæder, svarer det til en besparelse på 8 pct. af de drivhusgasudledninger, som fødevareforbruget i Europa forårsager og en tilknyttet besparelse på 6 pct. landbrugsarealer og 6 pct. græsningsarealer – samlet set svarende til 12 pct. landbrugsarealer, da græsningsarealerne bruges til husdyrhold. Hertil kommer en besparelse på 7 pct. af vandforbruget, og 14 pct. af energiforbruget, der går til at producere fødevarer til borgerne i Europa.
Marianne Thomsen peger på måling og indberetning af fødevaretab og madaffald hos alle aktører langs fødevarekæden, som et vigtigt politisk instrument.
”Dette vil, evt. suppleret med yderligere tiltag, udgøre et stærkt incitament for virksomhederne og resten af samfundet til at investere tid og penge i ny teknologi og samarbejde om at forebygge fødevaretab og madaffald i lokale cirkulære fødevaresystemer,” siger hun.
Marianne Thomsen giver også nogle eksempler på, hvor man kan forebygge fødevaretab og madspild:
”Virksomhederne kan samarbejde om bæredygtig innovation i cirkulære symbioser, hvor de udnytter hinandens sidestrømme. Serviceindustrien kan f.eks. anvende ingredienser produceret fra overskud i engroshandlen (upcyclede fødevareingredienser). Den kan også mindske madspildet ved at nudge brugerne til at tage mindre portioner ved at reducere tallerkenstørrelsen,” siger hun.
En ny vinkel på Europas fodaftryk
Nationale klimaopgørelser tager udgangspunkt i mængden af drivhusgasser, som de enkelte lande udleder fra den fødevareproduktion, som foregår inden for egne geografiske grænser. De nye beregninger gør brug af en forbrugsbaseret opgørelsesmetode, som inkluderer klimaaftrykket fra lokalt producerede såvel som importerede fødevarer til Europa fra resten af verden, mens fødevarer, der er produceret i EU til eksport, er ekskluderet fra beregningerne. Forskerne har i scenarie-beregningerne antaget, at reduktionen i fødevaretab og madaffald sker ved forebyggelse, hvilket i teorien betyder, at Europa kan klare sig med et mindre forbrug af fødevarer og dermed et mindre træk på de globale fødevareressourcer.
”At opnå en 50 procent reduktion af fødevaretab og madaffald forårsaget af Europas fødevareforbrug kræver politisk intervention, og også at interventionerne tilpasses nationale omstændigheder og specifikke regionale og lokale udfordringer,” siger Marianne Thomsen.
Beregningerne viser nemlig, at der er store regionale forskelle på, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind, hvis vi skal nå i mål med en 50 pct. reduktion af det globale fødevaretab og madaffald. Vesteuropæerne kan spare mest, herunder især Frankrig, Tyskland, Belgien og Holland. Men også lande med et lavere bruttonationalprodukt, som f.eks. Grækenland, Kroatien, Bulgarien og Rumænien har potentiale til at forebygge fødevaretab- og affald. Landbruget er den sektor, hvor der samlet set er størst potentiale for at nedbringe klimaaftrykket, mens det største potentiale for at spare på energiforbruget i fødevarekæden findes i serviceindustrien, der omfatter kantiner, hotel- og restaurationsvirksomheder.
