Skaberen bag Gammel Dansk brugte sin særlige passion for ingredienser til at skabe en unik bitter dram til danskerne. Budskabet var og er, at det er godt at være noget helt særligt og skille sig ud fra mængden.
– I en verden, hvor det bliver sværere og sværere at markere sig, er det rart, at der stadig er nogle, der – ganske ligesom Gammel Dansk – er unikke og ikke bare som alle andre. Derfor vil hylde alle de, der skiller sig ud med en ny pris på 100.000 kr., skriver spiritusproducenten i en pressemeddelelse.
Da produktionschef for de Danske Spritfabrikker i Roskilde, J.K. Asmund, i sin tid satte sig for at udvikle en helt særlig bitter dram til danskerne, var det med stor passion, og han gik sine helt egne veje. Dette blev gjort med nøje udvalgte ingredienser, og hver portion blev prøvesmagt, indtil den helt rigtige bitter dram havde fundet sin vej til ganen.
– Gammel Dansk ville aldrig være blevet til den særlige bitter, som den er i dag, hvis ikke J.K. Asmund havde været så fokuseret, så passioneret og omhyggelig, mener rockmusikeren Lars Ulrich.
Derfor vil Gammel Dansk nu gerne hylde alle de mennesker, der ligesom Gammel Dansk, skiller sig ud fra mængden og går deres egne veje, mod strømmen og elsker at være sig selv, fordi de ikke kan lade være. De mennesker, der følger deres hjerte og har en ganske særlig passion og udlever den – uden at skele til, hvad der er helt normalt – eller hvad alle de andre gør.
– For mig er Gammel Dansk noget helt, helt specielt. Derfor er det fantastisk at få lov at give en pris til folk, der også er det, fortsætter Lars Ulrich, som er formand for ”Aldrig som andre”-dommerpanelet. Dommerpanelet består udelukkende af personer, der har fulgt deres drømme, gået deres egne veje og skiller sig ud af mængden.
For at kunne hylde alle dem, der er noget helt særligt, uddeler Gammel Dansk en hovedpræmie på 100.000 kr. til den person eller gruppe, som i helt særlig grad lever op til ”Aldrig som andre”-kriterierne om at skille sig ud og turde gå sine egne veje. Den endelige vinder vil blive hyldet ved en stor fest til november 2014. Hver måned vil der desuden blive kåret en finalist på http://www.gammeldansk.dk

