I 2014 introducerede Daloon Meatfree bøffer og nu følger Daloon Croquetter, der blot skal ud af fryseren og ind i ovnen.
De kan ifølge producenten bruges som en del af et kødfrit måltid eller som et velkrydret tilbehør til en kødret.
– Hos Daloon producerer vi først og fremmest convenience produkter, der gør hverdagen lettere. Men det skal ikke være på bekostning af sundheden. Derfor arbejder vi løbende på at udvikle sundere alternativer til hurtige retter. I de seneste år har vi også haft fokus på kødfrie muligheder, og her giver croquetterne en ny variation til bordet, siger produktchef Stefan Korff fra Daloon.
De vegetariske croquetter sælges som dybfrost med 4 stk. i hver æske. Hver croquet vejer 70 g. De to varianter er spinat og friskost rørt med løg, hvidløg og muskatnød samt ris og tikka masala afbalanceret med sweet potato, løg, paneer ost, grønne bønner, en anelse kokosmælk og udvalgte krydderier.

