Fazer Yosa har oplevet succes med deres veganske havreprodukter, der blev lanceret på det danske marked tilbage i september 2018 og nu udvider de porteføljen med en kaffedrik.
Finske Fazer Yosa nyder stor anerkendelse i hjemlandet for deres havreprodukter og danskerne fik sidste efterår også mulighed for at give sig i kast med serien af havredrikke, der består af varianterne Naturlig, Rich og Kakao og som altså nu bliver udvidet med en kaffevariant.
Den vegetariske og veganske trend oplever meget opmærksomhed herhjemme, og flere forsøger at spise, om ikke vegansk eller vegetarisk, så i hvert fald fleksitarisk. I Danmark er udvalget af veganske produkter dog stadig relativt begrænset, hvilket Fazer Yosa ønsker at ændre på ved udviklingen af havrebaserede produkter.
– Der vil komme mange flere produkter fra Fazer Yosa til de nordiske forbrugere det næste stykke tid, hvilket vi glæder os enormt meget over. Vores havre indeholder ikke blot en masse sundhedsmæssige fordele – den er også produceret bæredygtigt. Endelig er vores produkter 100 % plantebaserede, og vi er stolte over at kunne bidrage med smagfulde produkter, hvis belastning af miljøet er begrænset, siger kommunikationschef for Fazer Lifestyle Foods, Anna Hagemann Rise.
– Vi er blevet mødt med en helt enorm stor interesse fra både butikkerne og forbrugerne. Vi glæder os over at se at danskerne er begyndt at tage de veganske produkter til sig, og vores havreprodukter smager bare rigtig godt hvilket naturligvis gør det noget lettere for os at overbevise butikkerne om at de skal sætte Fazer Yosa på hylderne. Vi har fat i noget rigtig godt her, og vi glæder os til at dele de mange velsmagende produkter med danskerne, siger landechef for Fazer Lifestyle Foods i Danmark, Hans Christian Ulrich.
Som alle andre Fazer Yosa havredrikke indeholder kaffevarianten intet tilsat sukker eller soya og har et relativt højt indhold af havre på 14 %. Havredrikken har også et højt indhold af koffein, hvorfor 2,5 dl Havredrik Kaffe har samme mængde koffein som en kop kaffe