Fødevareministeriet udgiver nu en kogebog med 12 klimavenlige opskrifter. ”Klima på bordet” indeholder 12 årstidsbestemte retter kreeret af danske kokke. Blandt bidragsyderne er kokke fra Noma, kokke fra Meyers Madhus, junior- og senior kokke fra det danske kokkelandshold og Danmarks sølvvinder ved VM for kokke i 2007, Rasmus Kofoed. Opskrifterne i ”Klima på bordet” er kokkenes egne personlige bud på et klimavenligt måltid. Fælles for opskrifterne er, at de har et lavere klimaaftryk end danskernes sædvanlige favoritretter, oplyser ministeriet.

