Et nyt projekt indenfor Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram vil udvikle et fuldautomatisk overvågnings- og præcisionssprøjtesystem, samt introducere droner som den nye marksprøjte. Målet er, at landbrugeren sparer sprøjtemidler, arbejdstimer og tabte afgrøder.
Det er ikke kun dronerne i projektet CROPDRONE, der er højt oppe at flyve. Det samme er ambitionerne i et af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprograms (GUDP) nye projekter, som i et tæt samarbejde på tværs af videnstunge danske virksomheder, landbruget og forskere, vil udvikle en fuldautomatisk løsning, der har som ambition at udvikle præcisions- og pletsprøjtning med autonome droner.
Med et tilsagn om 6,6 mio. kr. fra GUDP vil CROPDRONE hjælpe primærproduktionen med at indfri de politiske målsætninger om at reducere mængden af plantebeskyttelse indenfor en kort årrække.
Projektet udspringer af et samarbejde mellem Martin Dyrhman Sørensen, projektleder for CROPDRONE og administrerende direktør i Danfoil og Andreas Siggard, stifter af Hecto Drone. Om det fortæller Martin Dyrhman Sørensen:
”Det var egentlig Andreas, der kom med projektideen til mig. Andreas havde set, at hans droneteknologi kunne bruges til en helt masse ting indenfor landbruget, men han manglede en dyse til dronen, før den f.eks. kunne bruges til at sprøjte markerne med”.
Dyse-teknologien var Martins virksomhed, Danfoil, leveringsdygtig i. Virksomheden er specialiseret i at fremstille dyser, der kun udbringer en brøkdel sprøjtemiddel, sammenlignet med traditionelle dyser til landbrugsmaskiner.
Danfoils teknologi er afgørende for, at dronerne kan bruges til marksprøjtning, da de ikke kan medbringe samme volumen som traktoren. Derfor skal dyserne, i kombination med en ambitiøs præcisionssprøjtning muliggøre, at droner bliver fremtidens marksprøjte. Målet er, at CROPDRONE bliver i stand til at præcisionssprøjte områder helt ned til fem cm2.
Fuldautomatisk løsning
CROPDRONE sigter efter at udvikle et komplet, fuldautomatisk system til marksprøjtning. Dermed skal projektets droner både kunne kortlægge behovet for sprøjtning, samt udføre selve sprøjtningen, uden at landbrugeren behøver at betjene systemet.
Med på holdet har CROPDRONE derfor en række specialister, der bidrager med alt fra GPS-loggede tildelingskort til teknologier til ukrudtsbekæmpelse. I sidste ende skal CROPDRONE blive i stand til at skabe et næsten komplet billede over markens tilstand, og dermed i stand til at kortlægge svampeangreb i afgrøderne, ukrudtssituationen såvel som status på tørke- og vandniveau og dræntilstanden på marken.
Når dronen først har konstateret markens tilstand, skal den selv kunne flyve tilbage til centralen, påmontere sprøjtemekanismen, og derpå præcisionssprøjte marken præcis de steder, hvor den har konstateret et behov.
”Målet er, at vi ender ud i et autonomt system, der helt uafhængigt af landbrugeren, overvåger og præcisionssprøjter marken. I dag kan man godt pletsprøjte, men det kræver arbejdstimer at køre traktoren, og man er tvunget til at køre den igennem hele marken”, fortæller projektleder Martin Dyrhman Sørensen og fortsætter:
”I stedet for at du har en marksprøjte, der kører rundt og behandler hele eller halve marker, sprøjter man kun de områder, hvor der reelt set er behov for det. Det vil give store besparelser for landbrugeren, samtidig med at man har en konstant automatisk overvågning af marken”.
Dermed vil CROPDRONE ideelt set spare landbrugeren en hel del arbejdstid, det vil spare udgifter til brændstof og så vil præcisionsteknologien i sidste ende reducere brugen af sprøjtemidler.
