Et krav fra EU om genpåfyldelige flasker koster flere milliarder kroner at opfylde, viser beregninger fra Bryggeriforeningen og detailhandlen. Det er penge, som de danske forbrugere kommer til at betale, og ifølge en analyse fra Teknologisk Institut uden at opnå nogen som helst miljø- og klimagevinster.
Fra 2030 kræver EU, at mindst 10% af emballager til øl, sodavand og kildevand er genpåfyldelige – altså flasker, der skal returneres, vaskes og fyldes igen. I 2040 skal andelen op på 40%.
Men det hjælper hverken miljø eller klima, at en øl serveres i en glasflaske, der vaskes og genpåfyldes, fremfor i en emballage, der genanvendes til en ny emballage – ofte snarere tværtimod. Det viser en ny livscyklus-analyse, som Teknologisk Institut har lavet for Dansk Retursystem.
Årsagen er især, at tunge, genpåfyldelige glasflasker skal indsamles, transporteres i hel stand og vaskes, mens de lettere dåser og flasker i det cirkulære danske pant- og retursystem bliver komprimeret og genanvendt til nye dåser og flasker.
Andelen af genpåfyldelige glasflasker er faldet markant igennem årtier i Danmark og er nu nede på 6%.
Udgifter ender hos forbrugerne
Hvis danske bryggerier og tapperier tvinges til at bruge genpåfyldelige glasflasker, skal de blandt andet købe nye tappelinjer, vaskeanlæg og lastbiler til at hente flaskerne – udgifter der uundgåeligt ender hos forbrugerne.
Beregninger fra Bryggeriforeningen viser, at foreningens medlemmer får udgifter på omkring 900 millioner kroner, hvis de skal leve op til EU-kravet. Dertil kommer årlige udgifter til drift og vedligeholdelse på omkring 50 millioner kroner.
Som eksempel skal et større mikrobryggeri med en omsætning på 10 millioner kroner investere 3-4 millioner kroner for at blive i stand til at tappe på genpåfyldelige flasker. Dertil kommer årlige driftsudgifter på omkring 650.000 kroner.
Mange danske mikrobryggerier tapper kun på dåser og bliver udelukket fra først 10% og derefter 40% af markedet, hvis de ikke har råd til investeringerne.
”Konsekvensen bliver dyrere priser for forbrugerne og langt færre danske mikrobryggerier med negative konsekvenser for de lokalsamfund, de er en vigtig del af. Alt sammen uden at miljø og klima bliver tilgodeset. Vi bør bruge kræfterne på løsninger, der faktisk reducerer CO₂ – ikke på dyre symbolhandlinger”, siger Nick Hækkerup, der er direktør for Bryggeriforeningen.
Også dyrt for butikkerne
Genpåfyldelige flasker fylder betydeligt mere end de emballager, der presses sammen eller knuses, når forbrugeren har lagt dem i pantautomaten. Derfor vil EU-kravet nødvendiggøre langt mere lagerplads i supermarkederne.
Bryggeriforeningen har indsamlet kalkulationer fra de største danske supermarkedskæder. De viser at de over 2000 danske fødevarebutikker kan imødese investeringer på i alt ca. én milliard kroner til udvidelse og ombygning af flaskerum, som skal tyverisikres, da de tomme genpåfyldelige flasker har en pantværdi og derfor skal opbevares bag lås og alarm. Dertil kommer driftsomkostninger på 125 millioner kroner hvert eneste år.
“Et krav om genpåfyldelige flasker kræver betydelige ombygninger, mere lagerplads og langt flere manuelle arbejdsgange i en hverdag, der allerede er presset. Det bliver dyrt for butikkerne og dermed for forbrugerne. Den nye analyse fra Teknologisk Institut viser samtidig, at der ikke er nogen miljøgevinst ved at omlægge til genpåfyldelige flasker i Danmark. Derfor opfordrer vi til, at politikerne arbejder for en dansk undtagelse fra kravet”, siger Henrik Vinther Olesen, Group Vice President i Salling Group for Communication, Sustainability & Public Affairs.
Tung trafik
En øget andel af genpåfyldelige flasker vil desuden øge tung trafik omkring supermarkederne. Beregninger fra Dansk Retursystem viser, at det kræver fem lastbiler at indsamle den samme mængde drikkevarer, som der i dag kan være i én lastbil, fordi dåser og flasker komprimeres.
”Den danske detailhandel bakker op om løsninger, der reelt reducerer klimaaftrykket. Men de samlede beregninger i branchen viser, at et krav om genpåfyldelige flasker er meget omkostningstungt. Samtidig viser analysen fra Teknologisk Institut, at kravet ikke giver dokumenterbare miljøgevinster. Det er min forventning, at danske politikerne vil sikre, at vi ikke bliver ramt af EU-regulering, som gør varerne dyrere, truer vores velfungerende retursystem og er uden en reel miljøeffekt”, siger Thomas Roland, der er chef for vareansvarlighed og kvalitet i Coop Danmark.
Kravet om genpåfyldelige flasker er en del af EU’s emballageforordning, der træder i kraft i august 2026. Men EU-Kommissionen har mulighed for at gennemføre undtagelser fra kravet, hvis der er væsentlige økonomiske eller miljømæssige hensyn.
”Nu har vi sort på hvidt, at kravet koster enorme summer uden at hjælpe miljøet. Derimod vil det lukke en masse små bryggerier og hæve forbrugerpriserne. Vi henstiller derfor til, at den kommende regering – gerne sammen med de øvrige nordiske lande – presser EU-Kommissionen til at undtage lande med velfungerende pant- og retursystemer fra kravet om genpåfyldelige flasker”, siger Nick Hækkerup.
