Danskerne spiser mere ude end tidligere, og unge tager mere på gourmetrestaurant end ældre. Det er bare et par af konklusionerne på en undersøgelse, som forskere ved Aarhus Universitet her gennemført. Målet har været at belyse en række aspekter af danskernes relationer til mad og spisning, samt undersøge hvordan vores opfattelser af fødevarekvalitet udvikler sig over tid.
Vi forbrugere skal have kvalitetsfødevarer, og det ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at understøtte. For at kunne det har ministeriet brug for at vide, hvad forbrugernes opfattelse af fødevarekvalitet egentlig er. For at fremme den gode sag har ministeriet derfor bedt DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet om at skaffe veldokumenteret viden om udviklingen i danskernes forbrug, opfattelser, kompetencer, tilfredshed og betalingsvillighed i relation til fødevarer. For at løse opgaven udviklede MAPP Center ved Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet, i 2014 et kvalitetsindeks. Indekset måler, hvad der påvirker forbrugernes opfattelser af fødevarers kvalitet, og hvordan disse opfattelser ændrer sig over tid. Kvalitetsindekset har lige siden ligget til grund for vurdering af forbrugernes opfattelse af kvalitet og tilfredshed med fødevarer generelt og af convenience og færdigretter specifikt samt forbrugernes madlavningskompetencer og måltidsstruktur. I 2018 har forskerne sat fokus på forbrugernes spisning uden for hjemmet. Resultaterne af deres seneste undersøgelser, som bygger på både gennemgang af litteraturen og spørgeskemaer, er udgivet som DCA-rapport.
Madspild er på dagsordenen
Forskerne har blandt andet taget pulsen på, hvordan forbrugernes kvalitetsopfattelserne vedrørende fødevarer og måltidskvalitet har udviklet sig over tid og har lavet en analyse af de nyere trends vedrørende forbrugernes kvalitetsopfattelse. De fandt, at gruppen af kvalitetsbevidste forbrugere er stærkt optaget af den aktuelle diskussion om madspild. På mange måder er der sammenhæng mellem den offentlige debat, forbrugernes adfærd og de tiltag, som politikerne tager.
– Vi så en sammenhæng mellem udviklingen i de kriterier, der ligger til grund for opfattelsen af kvalitet, og de politiske initiativer der tages på området. Kriterierne i denne forbindelse kan eksempelvis være madspild, dyrevelfærd eller autenticitet, siger en af forfatterne, videnskabelig assistent Gitte Lundberg Hansen fra MAPP Center ved Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet.
Tid og penge har en betydning for madoplevelsen
Forskerne undersøgte også de forhold, som forbrugerne oplever som barrierer for, at de kan blive tilfredse med deres madliv. Når forskerne så på den samlede gruppe af forbrugere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, tydede det på, at forbrugerne ikke oplevede hverken tidsmæssige eller økonomiske barrierer for, at de kunne spise, som de helst ville. Dog var der forskelle mellem befolkningsgrupper. Gruppen med lavere indtægter synes ikke, at tid var et problem, men synes i højere grad, at økonomien kunne være en barriere. Det modsat gjorde sig gældende for gruppen med højere husstandsindkomst. Her stod penge ikke i vejen for, at de kunne have de madoplevelser, de gerne ville have, men i stedet var manglende tid en hindring.
– Det samme gjorde sig gældende for hustande med hjemmeboende børn sammenlignet med husstande uden børn, fortæller Gitte Lundberg Hansen. Undersøgelsen viste dog, at tid og maddannelse er de væsentligste faktorer for følelsen af madtilfredshed, når det drejer sig om madlavning og spisning i hjemmet.
At spise ude er blevet mere populært
Forbrugernes holdninger til udespisning kom også under forskernes lup. Undersøgelsen afslørede, at de fleste danskere går oftere på restaurant, end de gjorde for tre år siden. Gruppen under 30 år kommer oftere på gourmetrestaurant end de ældre grupper, som til gengæld er mere villige til at betale mere pr. restaurantbesøg. Det, der især holder folk tilbage fra at gå ud og spise, er familiære forpligtelser og mangel på nogen at spise sammen med. De forbrugere, der er mest kvalitetsbevidste i forhold til madoplevelserne derhjemme, spiser oftere ude og er mere engagerede i udespisningen end andre forbrugere.
– Det bekræfter, at der er sammenhæng mellem interessen for kvalitet ved ude- og hjemmespisning. En styrkelse af forbrugernes interesse for udespisning og for kvaliteten af de fødevarer, der købes med henblik på spisning i hjemmet, kan virke gensidigt bekræftende, siger Gitte Lundberg Hansen.
