24timer afslører i dag, at den internationale mejerigigant Danone ikke overholder den danske fødevarelovgivning. For femte gang vildleder virksomheden sine danske kunder ved på sit website at hævde, at bakterien probiotika i yoghurten Actimel kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på kræft, autisme, betændelse, mundsygdomme, allergi, højt blodtryk og højt kolesteroltal. Lovbruddet udløste for nylig Fødevarestyrelsens hårdeste kritik og en bøde på 10.000 kroner. Gitte Gross, chef for DTU Fødevareinstituttets ernæringsafdeling, fastslår, at der er tale om ganske udokumenterede påstande. Det skriver 24timer.

