En ny analyse viser, at danske investeringer i alternative proteiner voksede med over 900 procent alene i 2024, og at Danmark samtidig er førende i Europa, når det gælder forskning på området. Men skal førerpositionen fastholdes, kræver det, at finansieringen målrettes bedre, og at samarbejdet mellem den akademiske verden, industrien og regeringen øges.
Danmark har positioneret sig som Europas førende land for investeringer i alternative proteiner – altså plantebaseret kød, fisk og skaldyr, æg og mejeriprodukter, samt mycoprotein, lavet gennem fermentering, æg- og mejeriproteiner fra præcisionsfermentering og kultiveret kød, som er lavet af celler fra dyr.
En ny analyse fra Good Food Institute Europe fremhæver, hvordan offentlige og private investeringer har accelereret væksten. Danske privatejede alternative proteinvirksomheder rejste 162 millioner kroner i 2024 – det højeste beløb i Europa og en stigning på 964 pct. fra året før.
Det danske engagement ses tydeligt i milliardinvesteringerne i plantebaserede fødevarer og engagementet i nye teknologier som fermentering og kultiveret kød. Det gælder for eksempel den danske startup Meat Tomorrow, som for nylig sikrede sig 27,7 millioner kroner i seed-finansiering.
Med den globale efterspørgsel efter kød, der forventes at stige med over 50 % inden 2050, og den voksende globale økonomiske usikkerhed, er det nødvendigt at styrke fødevaresystemernes robusthed. Diversificering af forsyningskæden for protein kan forbedre fødevaresikkerheden og samtidig reducere miljøpåvirkningen – plantebaseret kød kræver f.eks. op til 93 % mindre jord end konventionelt kød, mens man ved hjælp af fermentering kan lave næringsrig mad fra afgrøder, der ellers ville gå til spilde.
Samarbejde mellem forskning og industri er afgørende
Analysen viser, at danske universiteter er ledende inden for forskning i alternative proteiner. Københavns Universitet er førende inden for optimering af ingredienser, mens DTU Food og DTU Biosustain på Danmarks Tekniske Universitet rykker på plantebaseret og fermenteringsbaseret bioprocessering.
Aarhus Universitet har blandt andet fokus på kultiveret kød, bæredygtigt landbrug og forskning i landbrugspraksis, mens Aalborg Universitet bidrager med fermenteringsekspertise. Novo Nordisk Fonden styrker Danmarks lederskab gennem store finansieringsinitiativer som CO₂-til-protein-konsortiet og Plant2Food, der fremmer samarbejde mellem ledende institutioner i hele Europa.
Analysen fremhæver behovet for en strategisk allokering af fremtidige nationale midler for at prioritere de forskningsområder, hvor effekten er stor, såsom forbedring af smag og tekstur for plantebaserede produkter – hvilket er afgørende faktorer for forbrugernes accept.
Derudover vil en styrkelse af samarbejdet med andre nordiske lande, især inden for nye områder som kultiveret kød og fermentering, være afgørende for at drive innovation og markedsvækst. Det aktuelle nordiske videns- og innovationsnetværk for alternative proteiner (NAPKIN) er et markant eksempel på et samarbejde der kan skabe fremskridt på området. Det er afgørende at bygge stærkere broer mellem forskning og erhvervsliv for at realisere potentialet i de store investeringer.
Smag, konsistens og pris – tre afgørende faktorer
Selvom mange forbrugere ønsker at spise mere plantebaseret, vender en del stadig tilbage til animalske produkter, når de plantebaserede produkters smag, tekstur og pris kommer til kort. For at styrke udbredelsen skal branchen fokusere på innovationer, der forbedrer den sensoriske oplevelse af plantebaserede produkter og samtidig gør dem prismæssigt konkurrencedygtige.
Førende danske kokke er med til at drive innovation af nye fødevarer
Leonie Jahn, der leder et team på Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability på DTU, forsker i, hvordan trådfibre fra svampe (filamenter) kan bruges til at lave et produkt, der genskaber teksturen i fisk og skaldyr i hele stykker. Projektet sker i samarbejde med den københavnske Michelin-restaurant Alchemist, og Jahn fremhæver, hvordan Danmark bruger sit dynamiske gastronomiske miljø – hvor forskere, startups og topkokke samarbejder – til at drive fødevareinnovation.
“Denne helt særlige synergi har skabt et testmiljø for nye fødevareteknologier og smagsvarianter”, siger hun. “På DTU undersøger vi, hvordan diversiteten inde for svampeområdet kan forbedre tekstur og smag og bygge bro mellem økologi, genetik og fermentering. En styrkelse af disse tværsektorielle partnerskaber er nøglen til at holde Danmark i front, når det gælder bæredygtig fødevareinnovation.”
Nye innovationer, såsom kultiverede fedtstoffer til plantebaseret kød og præcisionsgæring til plantebaserede oste, peger også mod lovende løsninger. For eksempel hjælper kultiveret fedt med at efterligne mundfølelsen og smagsprofilen fra konventionelt kød, mens præcisionsfermentering giver mulighed for at forbedre smagen, teksturen og strækevnen for plantebaserede oste.
Potentiale for 27.000 nye arbejdspladser i Danmark til en værdi af 13 mia. kroner
Ifølge AgriFoodTure har Danmark potentiale til at skabe 27.000 arbejdspladser inden for det alternative proteinområde med en markedsværdi på op mod 13 milliarder kroner. De kommende år vil dog være afgørende for, om Danmark kan fastholde sin position som Europas største investor i alternative proteiner. Fortsatte investeringer i forskning og udvikling, og støtteordninger – navnlig på EU-plan – vil være afgørende, ligesom lovgivningsmæssige beslutninger om nye fødevarer som kultiveret kød og fermenterede ingredienser vil udstikke retningen for sektoren.
GFI Europe: Dansk forskningsøkosystem er i verdensklasse
“Danmark har opbygget et forskningsøkosystem i verdensklasse for alternative proteiner og fungerer som et eksempel for andre lande, der ønsker at satse og profitere på disse nye fødevareformer. Med en stigende global efterspørgsel efter kød og med verdens forsyningskæder under pres, er alternative proteiner afgørende for at styrke fødevaresikkerheden,” udtaler Elena Walden, Senior Policy Manager hos Good Food Institute Europe.
“Danmark bør nu tage sin førerposition med til Bruxelles og sikre, at danske innovationer kan udvikles kommercielt i Europa. Danmark skal kæmpe for et regelsæt, der muliggør fødevareinnovation, forsvarer evidensbaserede beslutninger mod misinformation og sikrer EU’s ressourcestærke, videnskabeligt baserede kurs mod at bringe sikre, banebrydende teknologier på markedet.”
