Coca-Cola er stolte af at kunne præsentere deres nye Coca-Cola life, der rammer butikshylderne 1. januar.
Det er den største produktlanceringsnyhed for Coca-Cola Danmark i mere end otte år, siden Coca-Cola zero kom på markedet i januar 2007.
Den nye Coca-Cola life skruer ned for både sukker og kalorier, men holder fast i sin gode smag. Den er nemlig sødet med steviaekstrakt – et sødestof med nul kalorier – som udvindes af blade fra steviaplanten. Den er i familie med krysantemum og oprindeligt fra Paraguay, men dyrkes i dag både i Afrika, Asien og Sydamerika.
Sødestoffet, steviolglycosider, der fremstilles af stevia planten, er hele 200 gange sødere end sukker, men indeholder modsat sukker slet ingen kalorier. Derfor bruges ekstrakt fra plantens grønne blade til at søde og kaloriereducere fødevarer, lige fra syltetøj og saftevand til yoghurt. Og nu altså også en Coca-Cola.