Efter stærk modgang under coronanedlukningen er der godt gang i øl-kedlerne på de danske bryggerier, der dog oparbejdede en stor gæld, mens caféer, barer og restauranter var tvunget til at holde lukket
Mod slutningen af 2021 lå bryggeriernes ølsalg til både detailhandlen og til restaurationssektoren over salget på samme tidspunkt i 2019.
Disse positive tal skal ses i sammenligning med situationen under coronakrisen. Fra marts 2020 og 12 måneder frem lå salget af øl til caféer, barer, restauranter etc. 56 procent under salget i den foregående 12-måneders-periode. I grænsebutikkerne – som sælger en fjerdedel af al øl, som drikkes i Danmark – faldt salget samtidig med 75 procent. Salget til den danske detailhandel steg i den periode med 13 procent, men det var langt fra nok til at kompensere for nedgangen i restaurationssektoren og grænsebutikkerne.
Det går altså fremad i den danske bryggeribranche, som er af ganske stor betydning for det danske samfund. Ikke kun på grund af øllets betydning for dansk kulturhistorie, men også fordi danske bryggerier globalt omsætter for over 70 milliarder kroner og herhjemme bidrager til den danske økonomi med godt 10 milliarder kroner gennem skatter, afgifter og værdiskabelse – og ikke at forglemme også til lokal sammenhængskraft, idet de 228 danske bryggerier ofte ligger på øer og i småbyer, hvor de nyder stærk lokal opbakning.
Fem nye medlemmer
Men restriktioner og nedlukninger har resulteret i en stor gæld, som de fleste af Bryggeriforeningens medlemmer skubber foran sig – herunder tilbagebetaling af lån til moms og A-skat.
– Derfor argumenter vi i Bryggeriforeningen over for politikerne for, at de bør undlade afgifter og indgreb, der gør bryggeriernes vilkår ringere, men tværtimod bidrage til at holde hånden under denne vigtige del af dansk økonomi og kulturarv, så den kan komme på fode igen, siger Bryggerforeningens direktør, Niels Hald, som glæder sig over, at foreningen har fået hele fem nye medlemmer i 2021.
– Fire af vores nye medlemmer besluttede sig for at starte, mens coronaen stadig hærgede i landet. Det er imponerende, at entusiastiske bryggere tør kaste sig ud i et øl-eventyr midt i sådan en krise. Men det lader til, at danskernes tørst efter nye spændende øl er vokset under coronakrisen. Og som noget nyt kan vi se, at også danskere i 20’erne har fået smag for specialøl, siger Niels Hald.
Muligt stort marked for 3,5 procent-øl
Når Bryggeriforeningen mødes med politikere i det nye år, vil der også blive argumenteret for, at de benytter sig af et nyt EU-direktiv, der giver mulighed for, at medlemslandene per 1. januar 2023 fritager øl for afgifter, hvis øllene holder sig på 3,5 procent alkohol eller derunder. Danmark udnytter i dag den 2,8 procent-grænse, som EU tidligere fastlagde, før staten lægger afgift på øl.
– De danske øl-nydere vil givetvis få et væld af nye interessante øl med lav alkoholstyrke at vælge imellem, såfremt politikerne vælger at anvende EU’s nye rammer og fritage øl på op til 3,5 procent alkohol for afgift. Desuden vil det også blive lettere at holde sig under Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser, siger Bryggeriforeningens direktør.
Forsætter efter illustrationen
I Sverige udgør Folköl på netop 3,5 procent hele 22,8 procent af ølmarkedet, så forventningen i danske bryggerkredse er, at danskerne kan få smag for øl med lidt lavere procenter.
Færre kalorier i læskedrikke
Bryggeriforeningens medlemmer fremstiller også læskedrikke, og foreningen deltager aktivt i Fødevarestyrelsens ”Fødevarepartnerskabet for sundhed og klima”, som består af knap 150 fødevarevirksomheder, detailkæder, sundhedsorganisationer og andre interessenter. I partnerskabets drikkevaregruppe, som direktør Niels Hald er formand for, er medlemmerne blevet enige om at reducere indholdet af kalorier i deres produkter med 15 procent per 100 ml frem mod 2030.
Ude på hylderne i detailhandlen er der allerede i de senere år blevet stillet flere sukkerfri sodavand, saftevand, iste og energidrikke, og forbrugerne har generelt taget godt imod de nye drikkevarer.
– Vores medlemmer eksperimenterer også med reformulering af produkterne – det vil sige, at man over tid fjerner et eller to eller tre gram sukker fra drikkene ad gangen og dermed gradvist vænner forbrugerne til, at produkterne smager mindre sødt, siger Niels Hald.
Danskerne sætter pant-rekord
I første halvår af 2021 pantede danskerne 922 millioner flasker og dåser. Det er en stigning på 18 procent i forhold til samme periode sidste år, som vel at mærke var et rekordår.
Stigningen skyldes især, at danskernes forbrug ændrede sig under coronaen, da øl, læskedrikke og juice oftere drukket blev hjemme end ude i byen, hvor barer, caféer og restauranter var lukkede. Desuden har mange danskere holdt deres ferier og fester hjemme, hvilket også har genereret flere flasker og dåser med pant.
– Der blev naturligvis drukket færre øl og læskedrikke derhjemme i andet halvår af 2021, men jeg håber og tror på, at danskerne fortsætter den gode vane med at aflevere deres tomme flasker og dåser i pantautomaterne, så både glas, plast og aluminium bliver genanvendt, siger Niels Hald.
