Danskerne giver i stigende grad udtryk for et ønske om at handle mere klimavenligt, når det gælder fødevarer. En ny forbrugerundersøgelse af indkøbsvaner – udarbejdet af Kantar for Motatos – viser imidlertid, at danskerne stadig halter bagud på en række parametre set i forhold til vores nabolande, Sverige og Tyskland. Vores naboer tænker generelt mere over deres klimaaftryk, og selv om danskerne har stort fokus på at reducere madspild, viser undersøgelsen, at der mangler både viden og en væsentlig kulturændring på området. Især vanen med at handle fra dag til dag kan blive svær at ændre.
Med en ny Kantar-undersøgelse har madspildssupermarkedet Motatos taget pulsen på forbrugernes vægtning af at reducere deres klimaaftryk, når de handler dagligvarer i Danmark og nabolandene Sverige og Tyskland.
Svarene viser, at danskerne overordnet set har gode intentioner; direkte adspurgt svarer 57 procent således, at de ønsker at reducere madspild og 55 procent vil nedsætte brugen af plast, mens 31,6 procent ønsker at spise mindre kød. Men sammenligner man tallene med svarene fra vores nabolande, har danskerne generelt sværere ved at sætte handling bag ordene og ændre indkøbsvanerne, når de står i supermarkedet.
Adspurgt om, hvorvidt man tænker på sit klimaaftryk, når man handler, er det fx kun 7,3 procent af danskerne, der svarer ”altid”, mens det i både Sverige og Tyskland er mere end 10 procent. På samme spørgsmål har 25,6 procent af danskerne svaret ”sjældent” og 15,5 procent har svaret ”aldrig”, hvor disse tal er tilsvarende lavere hos vores naboer. Her er det kun 10,7 procent respektive 11,4 procent, der aldrig skænker deres klimaaftryk en tanke, når de står i supermarkedet.
Danskere handler fra dag til dag
Et af de områder, hvor vi danskere især skiller os ud fra vores nabolande er, når det kommer til at planlægge vores indkøb.
Mere end 57 procent af danskerne svarer, at de planlægger deres indkøb fra dag til dag, mens det i Sverige gælder 32,7 procent og i Tyskland er helt nede på 11 procent. Kigger man på, hvor mange der planlægger 4-7 dage frem, gælder det 32,5 procent af de tyske og 15,8 procent af de svenske forbrugere, mens tallet i Danmark er nede på 7,9 procent.
-At planlægge sine indkøb er en af de mest effektive måder både at undgå madspild og at kunne reducere sit kødforbrug, men det ligger ikke til danskerne viser undersøgelsen. Vi er nok et mere impulsivt folkefærd end vores nabolande, og de adspurgte giver desuden udtryk for, at man godt kan lide at se og røre ved varerne, når man handler. Desuden er dansk dagligvarehandel karakteriseret ved et tæt butikslandskab og derved kortere til indkøb end i de fleste andre lande, og derfor er tendensen til lige at stikke i supermarkedet på daglig basis nok én af de vaner, der er sværest at få danskerne til at ændre for at lette på klimaaftrykket, siger Landechef for Motatos Kasper Stærk.
Når det kommer til aktivt at gå efter specifikke aspekter for at handle mere klimavenligt bon’er danskerne i Motatos’ undersøgelse positivt ud på økologi i forhold til naboerne, men ellers er der generelt en mindre procentdel, der har svaret ja til alle de adspurgte parametre; både når det gælder at købe plantebaseret, gå efter lokalt producerede varer eller kort holdbarhedsdato er danskerne mindre aktive end nabolandene. Det samme gør sig gældende, når der spørges ind til at ændre fremtidige vaner, for her er svenskerne og tyskerne også mere villige til at droppe kødet, købe færre importerede varer, bruge mindre vand etc.
Vi er gode til at reducere madspild
Der hvor danskerne virkelig stikker ud i klimamæssig positiv retning i undersøgelsen, er når det kommer til madspild. Hvor hele 57 procent af danskerne giver udtryk for, at de ønsker at gøre noget aktivt på dette område, gælder det kun hhv. 47,6 procent af svenskerne og 45,1 procent af tyskerne.
-Som et onlinesupermarked, der arbejder for at reducere madspild, ser vi meget positivt på, at der er kommet så stort fokus på området i Danmark. Danskerne svarer ja til, at de rigtig gerne vil gøre noget aktivt for mindre madspild, og har tydeligvis et meget større fokus på området end vores nabolande. Men undersøgelsen peger også på, at der stadig er brug for information på området, for at man aktivt kan ændre vaner. Eksempelvis er det kun 12,5 procent af de adspurgte danskere, der har kendskab til den globale udledning af drivhusgasser, madspild står for (madspild står for 10 procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser), mens kendskabstallet i Sverige er det dobbelte og i Tyskland på 16,6 procent. Der skal vi helt klart blive bedre til at informere danskerne, ikke mindst om den positive effekt, det har at redde mad fra skraldespanden, og det er noget vi fremadrettet vil fokusere på at arbejde aktivt på at bidrage til, siger Kasper Stærk afslutningsvis.