
På salgssiden har den kendte chokoladevirksomhed med held fortsat udviklingen af sin multikanalstrategi med salg gennem delikatesse- og chokoladeforretninger, egne butikker, samarbejdspartnere samt på nettet. Som led i udviklingen af multikanalstrategien har Sv. Michelsen Chokolade til bestyrelsen nyvalgt branding- og designeksperten Bjarne Hansen, CEO & Founder af Menu A/S, der styrker bestyrelsen med sine betydelige kompetencer.
-Vi arbejder meget bevidst med en multikanalstrategi, der skaber en god balance i salget, siger Nicolas Dorff, 3. generation i Sv. Michelsen Chokolade. Han tilføjer:
-Vi driver syv egne Sv. Michelsen Chokolade-forretninger. En ottende flagskibsforretning blev i denne uge åbnet på Strøget, tæt på Rådhuspladsen i København.
Konkurrencen i branchen er fortsat hård og med relativt tunge omkostninger til kvalitetsråvarer, produktion og ikke mindst den meget høje chokoladeafgift resulterer i relativt små marginaler. Fokus er uanset de mange udfordringer på at sikre en sund virksomhed med fortsat lønsom vækst.
2016/17 er første fulde regnskabsår efter Sv. Michelsen Chokolade, som den første i Danmark omlagde til 100 procent Fairtrade-chokolade. Bæredygtighed og Fairtrade er i rivende vækst og en stærk forbrugertrend på det danske marked, som virksomheden forsat vil investere i.



