Friske og lokalt dyrkede krydderurter fra Infarm kan nu købes i hele landet fra sommeren 2022 som følge af ny ekspansionsaftale.

Infarm, som er en hurtigt voksende kryddderurteproducent med globale aktiviteter, og Coop Danmark, har annonceret en ny samarbejdsaftale med alle butikker i Coop-kæden i hele landet. Udover Irmas butikker i København, hvor Infarms varer har været på hylderne siden 2019, vil alle de fem Coop-ejede butikker i form af Kvickly, Fakta/Coop365, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen sælge Infarms bæredygtige krydderurter fra sommeren 2022.
– Vi er meget glade for at fortsætte og udvide det succesfulde samarbejde med Coop Danmark, siden starten i 2019 med Irmas butikker i København. Nu er tiden kommet til næste trin. Vi ser frem til Infarms vækst sammen med Coop og til at levere vores lokalt dyrkede friske krydderurter til alle 1.000 butikker som en del af Coops fem varemærker på tværs af Danmark. De danske forbrugere kan glæde sig til grønne lækkerier, for vores varer sælges året rundt, forklarer Daniel Kats, Executive Vice President Sales for Infarm.
– I en verden med stigende befolkningstal og voksende behov for flere fødevarer, er det interessant at se, hvad der kan opnås med nye dyrkningsmetoder, siger Thomas Møller-Larsen, Group Category Manager hos Coop.
– Irma har i dag et par års erfaring med Infarm og vi er klar til at se på, hvordan konceptet kan udbredes til andre dele af landet end København, forklarer Thomas Møller-Larsen.
Fra sommeren 2022 kan de danske forbrugere vælge mellem en lang række af Infarms krydderurter såsom rosmarin, timian, koriander, salvie mfl. Der kommer også nye produkter såsom estragon og kørvel. Infarms nye potter kommer som noget helt nyt på det danske marked.
Samarbejdet med Coop vil udvide Infarms butiksnet med 1.000 butikker i hele Danmark og de større byer i København, Ålborg, Århus og Odense. Infarms produkter dyrkes direkte i butikkerne, i integrerede vertikale farme, som kun har brug for et areal på 2 m², eller leveres fra Infarms center i Greve.
Infarms dyrkningscenter er på over 6.500 m² og beregnet til dyrkning med stor kapacitet. Infarms modulstrategi som vertikal producent gør, at man er i stand til etablere cloud-forbundne dyrkningsenheder og starte produktion på kort tid. Den datadreven og vertikale strategi, med en kombination af big data, IoT, og cloud-baseret dataanalyse samt hurtig vækst på globalt niveau gør virksomheden i stand til at opfylde behovet i hele detailkæden og samtidig have stor nok fleksibilitet og reaktionsevne til at kunne tilpasse sig detailbutikkernes udvikling og til ikke at blive påvirket af klimaforandring, sæsonskift og problemer i forsyningskæden. Infarm har i Danmark elcertifikat baseret på en oprindelsesgaranti med 100 % vindenergi.