På trods af en udfordret dagligvarehandel med blandt andet prisstigninger og ændrede forbrugsvaner oplevede Fairtrade-mærket Danmark vækst i omsætningen i 2022.

Da champagnepropperne skød 2022 ind, troede mange nok, at nu skulle vi for alvor tik tage hul på en normal hverdag uden afsavn og ekstraordinære bekymringer. Men så blev verden ramt af energikrise, inflation, prisstigninger og generel usikkerhed.
Det gjorde man også hus Fairtrade-Mærket. Ude i verden oplevede Fairtrade-producenter såledeskraftige stigninger i deres produktionsomkostninger. Herhjemme steg priserne, og forbrugerne gik mere målrettet efter discounthylderne.
”Det var et udfordrende år med mange bevægelser i dagligvarehandlen, og det betød, at vi skulle kæmpe for at sikre og fastholde Fairtrade-mærkede produkter på butikkernes hylder og i forbrugernes indkøbskurv. Derfor er vi stolte af, at vores licensindtægter alligevel vækstede med over to procent i Danmark i 2022,” siger Fairtrade-mærket Danmarks direktør Camilla Erika Lerberg.
Hun lægger ikke skjul på, at hun gerne havde set en højere vækst i salget af Fairtrade-mærkede produkter i dagligvarehandlen. Hun hæfter sig dog ved tidligere års gode resultater, som har betydet, at Fairtrade-mærket er kommet godt igennem en periode, hvor uforudsete udfordringer har stået i kø.
Vanilje efterspørges hele året
Fairtrade-mærket oplevede god vækst på flere områder i 2022. Efter et hårdt corona-år steg salget af Fairtrade-kaffe igen. Endnu flere varer i dagligvarehandlens egne produktserier fik Fairtrade-mærket på. Der var fortsat et godt salg af Fairtrade-vanilje, som efterspørges af danskerne hele året og ikke kun til jul.
Camilla Erika Lerberg opfordrer til et bredere samarbejde mellem mærkningsordninger, producenter, detailkæder, civilsamfundsorganisationer og brancheorganisationer for at lykkes med at sikre, at verdens fødevareproduktion foregår under mere bæredygtige forhold.
”Vores strategi for de kommende tre år afspejler ønsker fra samarbejdspartnere om, hvordan vi i fairtrade-mærket fortsat skal udvikle os i en relevant og attraktiv retning for dem samtidig med, at vi bidrager allerbedst til at støtte verdens fattigste producenter. Vi skal tænke, tale og arbejde fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, kapacitetsopbygning, global handel og klima sammen, hvis vi skal lykkes med at skabe en mere bæredygtig verden. Den holistiske tilgang skal vi gøre endnu mere synlig for forbrugerne – også ved at være en stærk stemme i debatten om bæredygtigt forbrug, siger Camilla Erika Lerberg.