• Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • MESSEOVERSIGT
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FødevareFOKUS

Fokus på fødevareteknologi og fødevarer

  • Brød og kager
  • Certificering
  • Detailhandel og en gros
  • Drikkevarer
  • Emballage
  • Foodservice
  • Forskning og uddannelse
  • Frugt og grønt
  • Fødevareproduktion
  • Fødevaresikkerhed
  • Konfekture
  • Kød, fisk og fjerkræ
  • Markedsføring
  • Mejeri
  • Messer og konferencer
  • Miljø og sundhed
  • Politik og eksport
  • Råvarer og ingredienser
  • Økologi og bæredygtighed
  • Link til Klimateknologi

AktueltFødevareproduktion04. 05. 2020 | Dann Bjarke Jensen

Studenter-startup vil tilbyde mikrobryggerierne billig high-end kvalitetskontrol

AktueltFødevareproduktion04. 05. 2020 By Dann Bjarke Jensen

Mads Andersen og Jens Ringsholm ved deres kalibrerings test-setup på KU Food på Københavns Universitets Frederiksberg Campus.

Startup-virksomheden BIRanalyzers er ved at skabe et nyt system for kvalitetskontrol af øl, som er både billigt og pålideligt, og som dermed har potentiale til at gøre især mikrobryggeriernes produktion mere stabil samt mindske spildet

De etablerede større bryggerier bruger high-end måleinstrumenter til at tjekke kvaliteten af deres øl, der typisk koster et sted mellem 100.000 og 150.000 kroner. Startup-virksomheden BIRanalyzers har endnu ikke sat en fast pris på deres innovative og snart færdigudviklede målesystem, men satser på, at det kommer til at koste 80-90 procent mindre. Dermed vil de cirka 10.000 mikrobryggerier i Europa få en reel mulighed for at investere i en kvalitetskontrol, der vil matche de store bryggeriers systemer. Det er målet.

Virksomheden i alt tæller seks ejere, der tilsammen repræsenterer de kvalifikationer, virksomheden har brug for i opstartsfasen.

– Vores drøm er at være de første til at demokratisere kvalitetskontrol i fødevareindustrien. Med det mener jeg, at vi ønsker at gøre high-end kvalitetskontrol-instrumenter tilgængelige for både store og små virksomheder og dermed hjælpe især de små virksomheder til at opnå den højeste kvalitet af deres produkter og samtidigt minimere spild, siger Mads Andersen, der er medstifter og teknologichef i BIRanalyzers.

Får startups til at accelerere

En af universitetets opgaver er at koble forskning og udstyr til erhvervslivet, så ressourcerne omsættes til virksomheder, processer og produkter, der kan skabe værdi for samfundet. Det er der især en historisk tradition for inden for fødevareforskningen i Danmark, og det er til stadighed et mål for KU Food.

– En god idé kan være starten på et nyt erhvervseventyr, men den vil typisk være skrøbelig i forhold til overlevelse og kan meget let drukne i en uoverskuelig række af opgaver. Både ideen og ophavspersonerne skal jo gennem transformationen til reel startup med for eksempel udvikling af prototyper, tests, forretningsplaner, et enormt tidsforbrug og kapitaltilførsel, siger institutleder ved KU Food, Anna Haldrup.

Derfor tilbyder KU Food, at startups i fødevaresystemet kan få kontakt til forskere og faciliteter, der kan understøtte udviklingen af deres virksomheder, og BIRanalyzers har netop testet en kalibreringsmodel til virksomhedens nye målesystem ved hjælp af KU Foods forskningsbryggeri på Københavns Universitets Frederiksberg Campus.

– Allerede før vi blev en del af KU Food havde vi mødt professor i kemisk og fysisk stabilitet i fødevarer og drikkevarer Mogens Larsen Andersen, som var meget inspirerende og bekræftede os i, at vores idé kunne komme til at virke. Det var en stor støtte, og senere har vi mødt lederen af KU Foods Gastro Science Lab, Rikke Pape Thomsen, der i samarbejde med Science Innovation Hub inviterer Studenter-startups til at sparre med hinanden og bruge de faciliteter, KU Food råder over. Samtidig fik vi et klippekort, som kan bruges til sparring med professorer og lektorer på Food, og det har skabt en enorm værdi for os, siger Mads Andersen.

Testes i forskningsbryggeriet

Målesystemet, som BIRanalyzers har udviklet, består af to setups: Instrumentet ”At-tank”, der tager stikprøver af fermenteringsprocessen i øllet, hvilket allerede er en tilgængelig løsning for bryggerne, samt det nye innovative instrument ”In-tank”, som kontinuerligt foretager målinger af, hvordan fermenteringsprocessen i øllen udvikler sig via en kombination af sensorer. De to setups udgør tilsammen det nye instrument fra BIRanalyzers ”AtIn Solutions”. Måleresultaterne vises i en app, så bryggeren kan få et hurtigt overblik på telefon, tablet eller computer. Instrumenterne måler en række øl-parametre, som mikrobryggerne typisk gerne vil kende: CO2-indhold, Specific Gravity (SG), som er et mål for indholdet af forgærbare kulhydrater, samt alkoholprocenten.

– Vores sensorteknologi kommer ikke til at virke, hvis vores kalibreringsmodel ikke virker. Det er kalibreringsmodellen, vi foreløbig har testet på KU Food, og det er den, der kommer til at betyde, at vi vil kunne tilbyde lige så gode målinger som de bedste high-end instrumenter – hvis ikke bedre. Samtidig kræver korrekt anvendelse af de dyre løsninger en god mængde teknisk forståelse og oplæring, mens vores system bliver meget simpelt at anvende via vores app uden behov for særlig oplæring og tekniske skills, fortæller Mads Andersen.

Ved at kende de kvalitetsparametre BIRanalyzers tilbyder måling af, vil mikrobryggerne blive bedre til at styre og optimere produktionen.

Håndværket

– Der er også en spildfaktor i det her. Ølbrygning er stadig lidt af en ”Black Box”, hvor man håber på det bedste og stoler på sit håndværk. Derfor forekommer der også spild, men ved at måle på de her parametre, får man mere kontrol og forståelse for, hvad der sker, hvorfor de mængder øl, man må kassere, også vil mindskes, siger Mads Andersen.

BIRanalyzers blev introduceret til KU Food for fem måneder siden og nåede at bruge forskningsbryggeriet i 3-4 uger, inden corona-situationen lukkede ned for deres tests.

– Vi udvikler et ret avanceret produkt, og udover den viden forskerne og Gastro Science Lab har, giver KU Food adgang til nogle meget dyre testfaciliteter, som vi ellers aldrig ville have råd til at benytte. Dermed er det et fuldstændigt afgørende samarbejde for os. Det har været en kæmpe fornøjelse, hvor vi har nået at udvikle vores første udkast til en kalibreringsmodel, som er langt bedre, end vi havde forestillet os. Det betyder, at vi er rigtig tæt på målet, som er at være på højde med de allerdyreste instrumenter, som findes på markedet i dag, siger Mads Andersen.

BIRanalyzers udvikler deres prototyper på værksteder i DTU’s Skylab, mens de altså testes på KU Food.

– Vi har nu fået vished for, hvad vi skal gøre og skal derfor tilbage i Skylabs værksteder og videreudvikle på vores prototype. Dermed kan vi så opnå den nøjagtighed, vi har sat som mål, og tilbage står derefter at gøre det superlet for bryggerne at bruge, siger Mads Andersen.

Planen var, at systemet skulle testes hos en række mikrobryggere i april, og produktet lanceres i oktober, men den plan er udskudt noget på grund af den nuværende situation, hvor faren for covid-19 har lukket mange faciliteter ned.

Holdet bag BIRanalyzers

Mads Andersen, som er BIRanalyzers teknologichef (CTO), mødte vennen Petros Venetopoulos på et innovationskursus på Københavns Universitet, og Petros var den første, han kontaktede, da han via venner fra mikrobryggeriet Flying Couch Brewery blev opmærksom på de problemer med måling af vigtige øl-parametre i forhold til kvalitet og optimering af produktionen, som BIRanalyzers vil løse. Siden er der kommet fire andre ejere til, så virksomheden i alt tæller seks ejere, der tilsammen repræsenterer de kvalifikationer, virksomheden har brug for i opstartsfasen.

BIRanalyzers er knyttet til Science Innovation Hub, som KU Food samarbejder med. Folkene i hub’en inspirerede Mads Andersen og Petros Venetopoulos til at søge et mikrolegat på 25.000 kroner hos Fonden for Entreprenørskab, hvilket forøgede chancen for succes med nye ansøgninger, og de to stiftere fik herefter Innovationsfondens Innofounder Graduate-legat, der finansierer deres løn i et år, kontorer i Blox-bygningen i København samt adgang til en mentor samt en række fagpersoner: revisor, advokat, designer m.m. Det var også via Science Innovation Hub, stifterne blev opmærksomme på KU Food, hvor de altså blandt andet fik adgang til at sparre med ølforskere samt adgang til at teste deres målesystem i forskningsbryggeriet. Virksomheden er også knyttet til en række andre partnere, herunder blandt andet DTU’s Skylab.

Skrevet i: Aktuelt, Fødevareproduktion

Seneste nyt fra redaktionen

Københavnsk restaurantkæde skifter ikke kun navn men også fødevaregrossist  

Detailhandel og en grosFoodservice08. 01. 2026

Den københavnske restaurantkæde Banzo – tidligere kendt som Garbanzo – har ikke alene fået nyt navn men også ny fødevareleverandør. Nu er det grossisten Dagrofa Foodservice, som sørger for levere fødevarer til Banzos fem pitarestauranter i Indre By, Nordhavn, Østerbro, Nørrebro og på Frederiksberg. 

Billetsalg til Dining Week er i gang

Foodservice08. 01. 2026

Billetsalget til Dining Week er i gang – tusindvis har allerede sikret sig pladser til vinterens store spiseuge. Billetsalget til Dining Week er nu åbnet, og interessen for Nordens største restaurantfestival er igen markant. Allerede nu har over 20.000 danskere sikret sig billetter til

500.000 fastelavnsboller på vej til danskerne: Coop ruster sig til fastelavnsbolle-krig

AktueltBrød og kagerDetailhandel og en grosKonfekture08. 01. 2026

Frontlinjen er bagerdisken og våbene er marcipan, cremer og flødeskum. Fastelavn nærmer sig, og det har de senere år resulteret i hård konkurrence om, hvem der kan præsentere de flotteste og mest fantasifulde fastelavnsboller. Hypen har udviklet sig til en regulær fastelavnsbolle-krig, og Coop er

Danish Crown skaber 100 nye arbejdspladser i Vejen

AktueltFødevareproduktionKød, fisk og fjerkræ08. 01. 2026

I løbet af de kommende ni måneder vil Danish Crown etablere en ny produktions-facilitet i Vejen, hvor omkring 100 medarbejdere skal udbene forender fra danske grise. Med stigende tilførsler af grise fra danske landmænd får Danish Crown brug for ekstra kapacitet til udbeningen af danske grise.

Nyt initiativ: Toms Gruppen faciliterer dialog om ansvarligt forbrug på tværs af generationer

KonfektureTop08. 01. 2026

Hvordan kan danskere på tværs af generationer finde fælles løsninger på bæredygtighed og forbrug i hverdagen? Toms Gruppens nye initiativ, Generationsrådet, skaber et forum for ærlig dialog og nye perspektiver - med ambitionen om at bygge bro mellem generationernes forskellige

IKEAs berømte kødbolle kommer i ny mellemøstlig variant

FoodserviceFrugt og grøntMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed06. 01. 2026

Efter 40 år med kødboller udvider IKEA igen sit sortiment af runde fristelser i restauranterne. Allerede fra denne uge kan kunderne sætte tænderne i en sprød, plantebaseret falafel med smag af Mellemøsten i anledningen af ‘Grøn januar’. Fra den 7. januar kan kunderne hos IKEA vælge en ny

FødevareDanmark: Uhensigtsmæssige køre- og hviletidsregler spænder ben for den lokale fiskebil

Detailhandel og en grosFoodserviceKød, fisk og fjerkræPolitik og eksport06. 01. 2026

Små mobile fødevarevirksomheder som eksempelvis den lokale fiskebil er underlagt nogle uhensigtsmæssige regler, der gør det svært at drive de populære salgsvogne efter reglerne, lyder det fra FødevareDanmark. Når den lokale fiskebil ruller ind på torvet lørdag formiddag for at forsyne de

Sundhedsforeninger: Lavere priser på frugt og grønt vil være et vigtigt skridt for folkesundheden

AktueltFrugt og grøntMiljø og sundhedPolitik og eksportØkologi og bæredygtighed06. 01. 2026

Statsminister Mette Frederiksens nye udmelding om mulig nulmoms på frugt og grønt får ros af Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen. Det er positivt, at statsminister Mette Frederiksen vil sætte ind mod de høje fødevarepriser. Med de rette greb kan indsatsen også blive et

Næsten hver tredje dansker overvejer ”hvid” januar

AktueltDetailhandel og en grosDrikkevarerMiljø og sundhed06. 01. 2026

29 procent af danskerne svarede kort før jul, at de overvejede at vælge alkohol fra i den første måned af 2026. Der er imidlertid både aldersmæssige og geografiske forskelle. Næsten hver tredje dansker overvejer at tage en januar uden alkohol. Dagrofas salg peger også på stor stigning i salget

Her er Arlas top-5 over årets største madtrends

FoodserviceMejeriTop06. 01. 2026

Dyr chokolade med pistacie. Hytteost og protein. Små hapsere. Det er blot tre af de fem madtrends, som Arla har udpeget i det år, der netop er overstået. Du har helt sikkert scrollet forbi dem på TikTok, Instagram eller Facebook. Dubai chokolade, fermenterede drikke, hot honey, hytteostpizza og

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group fejrer stor åbning af næsten 60.000 kvadratmeter stort servicecenter i Tempe Arizona

  • Nemco Machinery A/S

    Kendt leverandør til bagerier fusionerer med Nemco

  • Ardo NV Denmark Office

    En klassiker med rødder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Et tilbageblik på året der gik

  • DENIOS ApS

    Gemmer dit løfteudstyr på skjulte farer?

  • Ardo NV Denmark Office

    Sødme møder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Fra vindtunneller til rumfart: Vakuum til rumfarts undersøgelser

  • Dagrofa Foodservice A/S

    Dagrofa Foodservice juleindsamler til fordel for JunkFood

  • Spirax Sarco Danmark

    Undgå kontaminering med rendamp i fødevareproduktion

  • Ardo NV Denmark Office

    Slank, sprød og …

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Københavnsk restaurantkæde skifter ikke kun navn men også fødevaregrossist  

    08.01.2026

  • Billetsalg til Dining Week er i gang

    08.01.2026

  • 500.000 fastelavnsboller på vej til danskerne: Coop ruster sig til fastelavnsbolle-krig

    08.01.2026

  • Danish Crown skaber 100 nye arbejdspladser i Vejen

    08.01.2026

  • Nyt initiativ: Toms Gruppen faciliterer dialog om ansvarligt forbrug på tværs af generationer

    08.01.2026

  • IKEAs berømte kødbolle kommer i ny mellemøstlig variant

    06.01.2026

  • FødevareDanmark: Uhensigtsmæssige køre- og hviletidsregler spænder ben for den lokale fiskebil

    06.01.2026

  • Sundhedsforeninger: Lavere priser på frugt og grønt vil være et vigtigt skridt for folkesundheden

    06.01.2026

  • Næsten hver tredje dansker overvejer ”hvid” januar

    06.01.2026

  • Her er Arlas top-5 over årets største madtrends

    06.01.2026

  • Norrlyst Koncernen køber de resterende ejerandele i Cadence Group og ejer nu 100%

    18.12.2025

  • 100 millioner kroner til nye grønne fødevareprojekter

    18.12.2025

  • Food Nations Visitor Centre åbnede i nye rammer

    18.12.2025

  • Landbrugets Økonomi 2025: Et rekordår med en usikker fremtid

    18.12.2025

  • Skolemad er kommet godt fra start i Guldborgsund Kommune

    18.12.2025

Alle nyheder ›

Læs Food & Drink gratis online

Annoncering i Food & Drink

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik