Når nichemessen PI EXPO den 9. april for anden gang samler fødevarebranchen i Industriens Hus, er det med særlig bevågenhed fra både offentlige og private storkøkkener og kantiner. Her er man i stigende grad opmærksom på, hvordan moderne planteingredienser kan styrke drift og bundlinje.

“For få år siden talte vi næsten kun om planteingredienser i forhold til klimamål. Men i dag er innovationen langt bredere,” siger Gyda Bay, der er leder af projektet Turbo Plant, som sammen med DI Fødevarer har håndplukket de 25 danske leverandører af nye planteingredienserne, som gæsterne kan møde på PI EXPO.
“Det betyder fermenteringer, der kan forlænge holdbarheden i en lange række produkter og tilberedninger. Det betyder nye forarbejdninger af bælgfrugter, der letter arbejdsgangene, det betyder gode hybride løsninger, hvor kød og planter spiller hinanden gode – alt sammen ting, der ikke bare hjælper storkøkkenerne med at lave gode måltider med lavere klimaaftryk, men også styrker driften,” siger hun.
Under PI EXPO afvikles en række forhåndsarrangerede salgsmøder, og i 2026 har interessen blandt kantiner og storkøkkener været så stor, at størstedelen af møderne allerede er booket.
Hos DI Fødevarer glæder branchedirektør Jakob Lave sig over den udvikling.
“Innovative ingredienser og vores stærke tradition for fermentering spiller en vigtig rolle i udvikling af nye fødevarer, der er sunde, smager godt og giver gode måltidsoplevelser. Kantiner og cateringvirksomheder serverer tusindvis af måltider hver dag, og de kan være en stærk driver til at inspirere os til at vælge nye, grønne råvarer og måltider.”
Om PI EXPO
9. april kl. 12.00-16.30 i Industriens Hus, Kbh.
+20 udstillere af nye, danske planteingrediens.
Arrangører: DI Fødevarer og Turbo Plant – støttet af Industriens Fond
Faglige oplæg v. Claus Meyer og Mette Holse, Novonesis.
Gratis deltagelse
Tilmelding: https://www.thefoodproject.dk/projekter/turbo-plant-360//pi-expo-2026/

