Det har været endnu et intenst fastelavnsbolleår, hvor de cremfyldte boller fyldte godt op hos bagerne. Et andet sted, hvor fastelavn blev fejret var hos Burger King, som lancerede en såkaldt Semla-burger, som har overgået alle forventninger – og så stadig er på menuen, selvom fastelavn er overstået.

Burger Kings udgave af den folkekære fastelavnsbolle kan nemlig stadig nydes i hele landet. Semlaburgeren, som den hedder hos Burger King, har overgået alle forventninger, og flere tusinde danskere har sat tænderne i den kongelige nyhed.
Indtil for nylig kunne gæsterne kun få fingrene i Semlaburgeren i 10 udvalgte restauranter, men efter enorm succes lancerede Burger King i sidste uge Semlaburgeren i hele landet.
Flere restauranter har gentagende gange haft udsolgt af den populære fastelavnsburger inden for få timer, og Burger King har måtte arbejde hårdt på at følge med på den store efterspørgsel. Semlaburgeren er nemlig håndlavet, så hver brownie er nøje tilberedt og bagt, mens kardemommebollerne sirligt er blevet smurt med den søde mandelremonce. Kort sagt, bliver der bagt på livet løs for at tilbyde de fastelavnsglade danskere den innovative fastelavnsburger.
”Vi er enormt stolte over, at så mange danskere har ville smage vores Semlaburger, og at vores gæster kommer igen for at nyde fastelavnsburgeren. Vi har arbejdet hårdt på at kunne imødekomme den store efterspørgsel, og det glæder os, at vi nu kan tilbyde Semlaburgeren i hele landet op til fastelavn på søndag,” . siger Burger Kings danske landechef, Carsten Lambrecht.
Semlaburgeren består af en brownie, der hviler på en bund af cremet mandelmasse, toppet med flødeskum og serveret i en blød kardemommebolle, som er toppet med perlesukker.
Semlaburgeren er tilgængelig i samtlige af Burger Kings 58 restauranter på tværs af det danske kongerige, og kan købes frem til den 5. marts 2023, dog med forbehold for, at den kan være udsolgt i enkelte restauranter.