For tredje år i træk slår Danmarks største Seafood Festival dørene op. Fra den 22. til 31. maj inviteres gæster over hele landet til en velsmagende fejring af havets bedste råvarer.

Over ti dage går restauranter på tværs af Danmark sammen om at hylde fisk og skaldyr. Festivalen giver kokke mulighed for at udfolde deres kreativitet og præsentere særligt sammensatte menuer med fokus på kvalitet, håndværk og sæsonens fineste råvarer fra havet.
Seafood Festival har på få år etableret sig som en markant tilbagevendende gastronomisk begivenhed, hvor stemning, fællesskab og passion for det maritime køkken er i centrum. Med sommeren lige om hjørnet danner festivalen rammen om lyse aftener, gode selskaber og stærke smagsoplevelser.
Stigende interesse og nye smagsoplevelser
Det officielle billetsalg starter den 16. april, og forberedelserne er i fuld gang. Mange restauranter vender tilbage, samtidig med at flere nye spisesteder viser interesse for at blive en del af festivalen.
I år ses desuden en tendens til, at flere restauranter bruger festivalen som en kreativ platform og præsenterer retter og smagskombinationer, der rækker ud over deres sædvanlige menukort. Netop denne nysgerrighed og lyst til at udforske havets råvarer er med til at gøre festivalen inspirerende og særpræget.
Fælles ambition om mere fisk på tallerkenerne
Seafood Festival har igen i år indgået samarbejde med Fiskerikajen, en anerkendt aktør med et stærkt netværk og tætte relationer til restauranter i hele landet. Samarbejdet sikrer fordelagtige aftaler på sæsonens fisk og skaldyr og bidrager til optimale rammer for både restauranter og gæster.
Ambitionen er at få flere danskere til at spise fisk og skaldyr – med særligt fokus på sæsonens råvarer.
“Jeg er typen, der vågner og håber på, at de hvide asparges og fjordrejerne snart lander, og hvis jeg tænker på følelsen af at være lykkelig i maven, så sniger smagen af pighvar, jomfruhummer og tun sig hurtigt ind. Det er passionen og glæden for god mad, der driver værket bag festivalen og grunden til, at den så naturligt blev til,” siger festivalchef Nicoline Christensen.
Tre menutyper – fast pris
Konceptet er enkelt: Hver restaurant sammensætter en særlig menu til en fast pris inden for tre kategorier:
- Seafood Menu: 289 kr. pr. person (inkl. gebyr)
- Stor Seafood Menu: 389 kr. pr. person (inkl. gebyr)
- Luksus Seafood Menu: 559 kr. pr. person (inkl. gebyr)
Gæsterne kan se frem til et miks af velkendte favoritter og nye restauranter. Blandt de deltagende er blandt andre The Italian i Næstved, L’Alsace i København, Skagen Fiskerestaurant i København og Kolding – og for første gang også i Skagen – Havnær i Aarhus og Grands Fiskerestaurant i Odense.
Årets program byder samtidig på flere nye navne, herunder Sagafjord i Roskilde, Paula og Ferment i København, Restaurant Vår i Odense og Nomelle i Aarhus.
Interessen er stor, og allerede nu er over 85 restauranter tilmeldt, med flere på vej. Det fulde program offentliggøres løbende på seafoodfestival.dk/restaurants.

