Prøveudtagning foretages som regel manuelt, hvilket betyder, at antallet af prøver kan være begrænset, blandt andet på grund af komplicerede og tidskrævende rengøringsprocesser til sikring af steril prøveudtagning. Risikoen for menneskelige fejl er også en faktor ved manuel prøvetagning. Ved at fuld-automatisere samplingprocessen, sikres en steril og kontinuerlig prøvetagning.
Det nye fuldautomatiske prøveudtagningssystem fra Mikrolab Aarhus A/S kan erstatte den omhyggelige manuelle prøveudtagningsprocedure, der foregår i mange lægemiddel-, fødevare- og biotek-produktioner, og er perfekt til optimering og kontrol i fremstilling.
Automatisk prøveudtagning er en nøglekomponent i fremtidige produktionsprocesser på grund af bedre kvalitet og effektiv udnyttelse af råmaterialet.
Prøven udtages direkte fra tank/beholder, og afleveres i karrusel med mulighed for køling, eller kan transporteres i rørpostsystem direkte til laboratorie og afleveres i analyseudstyr. Udstyret er modulopbygget, og kan tilpasses kunde-applikationer efter behov.