I går kunne regeringen og dens parter præsentere en ny grøn trepartsaftale, blandt andet med en Co2-afgift for landbruget. Aftalen høster roser mange steder fra, men også kritik – blandt andet for fortsat at fokusere på animalsk produktion i en tid med grøn omstilling.
I går nåede treparten til enighed om en historisk aftale, der definerer de politiske rammer for den grønne omstilling af fødevareerhvervet, og som får indflydelse på Danmarkskortet i fremtiden. Den historiske aftale samler for første gang i nyere tid en lang række parter på tværs af landbrug- og miljøområdet.
Det er en aftale, der høster mange roser, blandt andet hos Landbrug og Fødevarer:
“Det er en aftale, som er epokegørende for Danmarks klimaindsats og for vores fælles natur. Og det er en aftale, som sætter rammerne for dansk landbrug og Danmarks fødevareproduktion i mange år frem. Netop derfor har det været vigtigt for os at være med ved bordet hele vejen,” siger formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Formanden lægger ikke skjul på, at forhandlingerne har været meget komplicerede. Derfor har treparten forhandlet intenst lige til det sidste.
“Der er tale om store og svære kompromiser. Det var en forudsætning for at være med i treparten i første omgang, og det har vi været indstillet på. Men vi har også fået reel indflydelse og sat markante aftryk, der bliver afgørende for Danmarks fremtidige fødevareproduktion og de kommende generationer af landmænd,” siger Søren Søndergaard.
Klarhed om rammevilkår
Aftalen øger klarheden, når det kommer til væsentlige dele af landmændenes rammevilkår.
“Landmænd og virksomheder i fødevareerhvervet har ventet og ventet. Først på en ekspertgruppe og senest på treparten. I mange måneder har vores medlemmer sovet med det ene øje på klem. Velvidende at vores rammevilkår stod over for store forandringer. Undervejs har vi set en polariseret debat – og det på trods af danskernes generelle opbakning og tillid til vores erhverv. Nu er ventetiden ovre og vi får nu markant større sikkerhed, når det kommer til vores rammevilkår,” lyder det fra Landbrug & Fødevarers formand..
Fastholder animalsk produktion
Det er dog ikke alle, der er lige begejstret for den nye aftale, som høster kritik hos blandt andet Rådet for Grøn Omstilling, Økologisk Landsforening og Greenpeace.
Således mener Rådet for Grøn Omstilling for eksempel, at trepartsaftalen sikrer naturen og havet, men fejler ved at fastholde, hvad de kalder en problematisk animalsk produktion. Her så man gerne et øget tempo og et større incitament til at omlægge til mere plantebaseret mad til mennesker.
“Vi har brug for en hurtigere indfasning og at man giver et kraftigt incitament til ændringer i, hvad vi producerer – den såkaldte strukturelle omlægning. Det betyder, at miljø- og klimabelastende animalsk produktion skal omlægges til naturarealer eller til plantebaseret produktion. Vi får via den nye arealfond udtaget 390.000 hektar jord svarende til 15 pct. af landbrugsarealet, men incitamentet til at bevæge sig væk fra animalsk produktion udebliver i denne aftale,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.
Betales af dyr og natur
Kritikken kommer også fra Økologisk Landsforening, der savner ambitioner om en mere plantebaseret fødevareproduktion. Samtidig er der for meget fokus på teknologi, mener de:
“På trods af, at det er godt, at der endelig er kommet klarhed om afgiften, så er det ikke godt nok. Samlet set er det en aftale, der har alt for meget fokus på ny teknologi, frem for at gribe chancen for en nødvendig grøn omstilling, en pris som betales af både dyr og natur. Aftalen mangler derudover realisme i sit europæiske udsyn, både i forhold til anvendelsen af landbrugsstøtten, og når den på forhastet grundlag konkluderer, at landbruget kan omfattes af EU’s fælles kvotehandelssystem,” siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, der dog er glad for, at man har fokus på økologi og biodiversitet:
”Vi bemærker dog, at treparten anerkender økologiens værdi for biodiversitet, dyrevelfærd og det rene drikkevand, ligesom økologi altid har været et virkemiddel i vandmiljøplanerne, men det er synd, disse elementer ikke er en del af afgiftsmodellen. Så var grunden lagt til en reel omstilling af hele landbruget, der besvarer alle relevante udfordringer for et fremtidssikret landbrug,” siger hun.
En kniv i ryggen
Endnu mere kritisk er Greenpeace, der kalder aftalen en kniv i ryggen på havmiljøet:
“Det er et svigt af en fantastisk mulighed for at udvikle vores landbrug, så det i fremtiden kunne producere sunde og klimavenlige fødevarer, sikre plads til natur og lade livet vende tilbage til vores fjorde. I stedet har den grønne trepart leveret et slattent kompromis og en kniv i ryggen på havmiljøet. Nu må vi sætte vores lid til de folkevalgte,” siger Christian Fromberg, der er kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace.
