De danske forbrugere skal udfordres, når Fanta lancerer en ny variant, med en smag, der holdes hemmelig, ind til man har smagt på den.

Den nye Fanta er grøn og går under navnet #WhatTheFanta. Men den smager ikke grønt, lyder det fra producenten, der vil udfordre forbrugerne måde at smage på.
– Når man smager på noget grønt, kommer vi ofte til at tænke på grønne frugter eller grøntsager. Men selvom farven er grøn, vil varianterne ikke nødvendigvis smage ’grønt’ som f.eks. kiwi eller æble. Smagen kan sagtens være en helt anden, end farven indikerer, siger Michelle Olsen, Experiential & Assets Manager fra Fanta Danmark, der håber, at mange vil gætte med på, hvad de nye Fanta smager af:
– Vi håber, at den nye Fanta vil skabe masser af leg og gætterier i alle aldersgrupper, og vi glæder os til at kunne tilbyde danskerne et spændende og sjovt produkt.
Tror du så, at du vil kunne afkode smagen af ingredienslisten, må du tro om igen. Etiketten kommer til at overholde gældende krav, men den afslører ikke smagen, lyder det fra producenten. Etiketten opfordrer derimod kunderne til at besøge Fanta.dk og notere sit gæt på, hvad det er, sodavanden egentlig smager af.