
I januar var der et slagstilbud i den franske detailkæde Intermarché. Billig, altså sådan rigtig billig Nutella. Så billigt, at kunderne flokkedes om hylderne, og det kom sågar til tumult for at få fingre i produkterne, som var nedsat med 70 procent. Faktisk var det ikke kun Nutella, der var nedsat så meget, men det var klart det produkt, som forårsagede mest ballade.
Og der er kommet mere ballade ud af det gode slagtilbud. I Frankrig er det nemlig ulovligt at sælge produkter under fremstillingspris, og det var netop, hvad Intermarché havde gang i.
De fik en masse kunder, men bøden kan nu give det hele en lidt bitter eftersmag. Ifølge franske medier kan Intermarché se frem til en bøde, der kan løbe helt op i imponerende 375.000 euro – eller sådan rundt regnet 2,8 mio. danske kroner.