Novozymes ser et stort fremtidigt potentiale i enzymer, som kan fjerne sundhedsrisikoen i mad. Enzymproducenten erkender dog, at det kan tage lang tid, før produkterne for alvor vinder indpas. Det skriver Jyllands-Posten. De enzymer, som Novozymes enten har udviklet eller seriøst forsker i, kan eksempelvis fjerne kræftrisikoen fra brød med sprød skorpe, fjerne glutenallergikeres reaktion på mel og forhindre, at transfedtsyrer samler sig som forkalkninger i blodårerne. Aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank tror på, at fødevareenzymer kan blive et stort marked for Novozymes. – Forbrugerne er blevet vildledt mange gange, og det er svært for dem at finde ud af, hvad der er op og ned, når det gælder fødevarer. Så selvom jeg har gode intentioner om at lave enzymer, der gør maden sundere, er vi en virksomhed, der skal tjene penge. Forbrugerne skal ville købe det, siger forskningsdirektør i Novozymes, Per Falholt til Jyllands-Posten.