Drikker man plantedrikke som et næringsmæssigt alternativ til mælk, er der ikke noget at hente. En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet slår fast at plantedrikke dog ikke er et sundhedsmæssigt alternativ til mælk, da plantedrikke og mælk har meget forskellige næringsstofsammensætninger. Undersøgelsen forholder sig dog ikke til, hvor mange, der drikker plantemælk for sundhedens skyld i forhold til at gøre det for klimaets og mijøets skyld.
Det er populært at drikke plantedrikke i Danmark. Således er salget af plantedrikke femdoblet fra 2014-19 – fra 72 til 277 millioner danske kroner i perioden 2014-2019.
“Det hænger sandsynligvis sammen med et stigende fokus på at reducere indtaget af laktose og mælkeprotein af forskellige årsager. Det kan være på grund af en opfattelse af, at det er sundere, uanset om man faktisk har laktoseintolerance eller mælkeallergi. Eller det kan være på grund af et ønske om at reducere forbruget af animalske produkter for at handle mere bæredygtigt,” skriver DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse.
I en ny rapport for Fødevarestyrelsen har forskere fra DTU Fødevareinstituttet nemlig analyseret plantedrikke på det danske marked, som er baseret på havre, soja, ris eller mandel såvel uden som med tilsatte mineraler og vitaminer. Rapporten slår blandt andet fast, at plantedrikke ikke er et næringsmæssigt alternativ til mælk, da plantedrikke og mælk har meget forskellige næringsstofsammensætninger.
Lavere indhold vitaminer i plantedrikke
Efter indsamling af i alt 75 prøver af ni plantedrikke blev de analyseret for indholdet af makro- og mikronæringsstoffer – herunder f.eks. aminosyrer, sukkerarter, vitaminer og mineraler.
Indholdet af næringsstoffer i plantedrikke varierer og er forskelligt fra i mælk
Mælkeprodukter bidrager i den danske kost med mere end 10% af indtaget af protein og med mikronæringsstofferne: riboflavin (B2-vitamin), cobalamin (B12-vitamin), calcium, fosfor, magnesium, zink, jod og kalium.
Generelt er indhold af vitaminer lavere i plantedrikke end i mælk, men med alfa-tocopherol (E-vitamin) som en undtagelse. For plantedrikke tilsat vitaminerne riboflavin, cobalamin og D2-vitamin er indholdet højere eller på niveau med mælk.
Plantedrikkene har generelt et lavere mineralindhold sammenlignet med mælk, når det handler om mineralerne calcium, fosfor, magnesium, zink, kalium og jod. Undtagelsen er dog sojadrik, som har et indhold af magnesium og zink på samme niveau, samtidig med et højere indhold af jern, kobber og mangan end mælk.
Arsen i plantedrikke
I havre-, soja- og mandeldrik er indholdet af arsen mindre end 0,5 µg per 100 gram. For risdrik blev et indhold fundet på 1,5-1,8 µg arsen per 100 g. Analyseresultatet er sammenligneligt med det, der blev rapporteret for prøver udtaget i 2009-2010, som var på 2,2 µg per 100 gram. Den tidligere undersøgelse analyserede også mængden af uorganisk arsen, som blev fastslået til at være 2,0 µg per 100 gram. Det betyder, at 80-90% af det målte arsen var uorganisk.
Uorganisk arsen er kræftfremkaldende. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at indtaget af risdrik begrænses hos voksne, mens risdrik frarådes for børn.
Forholder sig ikke til klimaaspekt
Rapporten fra DTU Fødevareinstituttet forholder sig udelukkende til næringsindholdet i plantedrikke. Den forholder sig således ikke til klimaaspekter, og om forbrugerne vælger plantedrikke af sundhedsårsager, eller fordi de ønsker en lavere klimabelastning.
